mandag den 18. juni 2012

Sejltur og koloni …..


Så blev det endelige længe ventet fredag d. 8. juni 2012, hvor de nyindkøbte redningsveste til børnene skulle tages i brug og det stod på weekendtur med kollegaerne fra Deloitte og deres familie. Vi var 32 børn og voksne der alle så frem til en rigtig hyggelig weekend med god mad, hyggelig samvær og sjove aktiviteter

Vi havde fået alt udstyr pakket og var klar til afhentning fredag eftermiddag. Jes som er uddeler i Brugsen havde lovet at køre os til skibet, så vi ikke skulle fragte, børn, baggage og kage til sejlturen med en bus.

Foran os ventede en dejlig sejltur med skibet Immanuel på ca. 4 timer ind til kolonien Naalersitaq i den del af fjorden man kalder…… Kolonien er meget benyttet af daginstitutioner fra Nuuk, som sejler med børnene ind i fjorden på koloni.




Afgang fra tidevandstrappen, hvor Royal Greenland kan ses i baggrunden

Sejlturen var den første af forhåbentlig mange vi vil komme til at opleve her i Grønland, for det en helt speciel og smuk oplevelse. Vejret var med os det meste af vejen, så vi kunne opholde os på ude på dækket det meste af turen og suge de mange indtryk og naturskønne billeder ind på nethinden. Der var også tid til boller, kaffe og kage, samt lidt kortspil på turen og undervejs fik børnene lov til at hjælp vores styrmand med, at sejle båden, hvilket Cyron selvfølgelig også skulle prøve, så der voksede han lige 5 cm. Desværre var vi ikke i denne omgang så heldig, at der lige kom en pukkelhval forbi, eller en lille sæl, men vi så til gengæld masser fugleliv.

Her er lige lidt billeder fra sejlturen ind til Naalersitag


Humøret er højt, der snakkes og hygges


Passagere skib på vej mod Nuuk

Kaptajn Cyron på Immanuel


Far og Cyron helt i front

Melanie og Malou 

Fugleflok på flugt - se vejret er meget omskiftelig

Her er så jeg selv helt ude i front


Da vi nåede frem til Naalersitaq var det lavvandet og Immanuel kunne ikke sejle til skibsbroen, så vi måtte lægge til ude ved en bøje med små robåde og så var det bare at få fragtet alt vores bagage, mad, drikkevarer og 32 mand i land. Vi var meget spændte på hvilket primitive forhold vi skulle leve under resten af weekenden, for mobilsignal var der ikke noget af  alarmopkald skulle ske via en radiokalder, men vi blev meget overrasket for hytterne var ren luksus, når man skal overnatte i fjorden fik vi fortalt, for vi har endnu ikke oplevet andet. Der var 1 hovedbygning med 5 sovesale hver med 8 sengepladser og 5 små hytter med 6 sengepladser i hver hytte. Stort nærmest industrikøkken med 2 store fryser og 2 store køleskabe. Kæmpe ovn og nærmest alt i køkkenudstyr.

Her bliver vi sejlet i land ved Naalersitaq i små robåde pga lavvande



Da vi alle var kommet i land og fået fordelt sovepladserne skulle der laves pasta og kødsovs, så alle de sultne maver kunne mættes. Efter aftensmaden, var vi nogle af pigerne som tog en lille vandre tur i fjeldet, og fik sludderet lidt…..Det er jo sådan noget vi kvinder gør. Drengene og nogle af de aktiv mænd gik på fodboldbanen (grus arealet med mål) og spillede lidt bold.  Andre hyggede sig med et glas rødvin eller lidt øl. Dagen var ved at være omme og det var tid til at kravle til køjs inden lørdagens program stod for døren.




Aftensmaden nydes, og alle er vist godt trætte efter en arbejdsdag og 4 timer sejltur med masser af frisk luft


Lørdag morgen startede med frisk bagte boller, blødkogte æg og hvad der ellers tilhører en morgenbuffet. Efter morgenmaden fik vi smurt madpakker for, at begive os på opdagelse i naturen omkring os. Vi delte os op i flere forskellige hold, alt efter om man var til en lille vandretur, lang vandretur eller afslapning. Vi valgte, at drage ud på den lange vandretur, men inden vi skulle af sted var der lige en ting der skulle ordens for sommervejr i Grønlande = myggetid i fjorden, så der blev sprayet med myggespray og vi fik hovedet pakket ind i myggenet i håb om at holde myggene så langt væk så muligt. Vi gik omkring en 6 timers tur rundt i fjeldet, hvor vi tog masser, smukke billeder af blandt andet udsigterne. En af udsigterne ude i horisonten var indlandsisen, og vi kan kun glæde os til at opleve det meget tættere på. Undervejs fandt vi også et gevir fra en tidligere forbi passeret  rensdyr, som vi desværre heller ikke fik lov at nyde synet af. Geviret blev fragt med hjem, så den nu bruges dekorativt i vores stue. Ved frokosttid skulle madpakkerne nyde eller….nej det galt om bare, at få noget i maven, så man ikke fik for mange myggestik mere end dem man allerede havde tilegnet sig. Undervej på vandreturen mødte vi ”Supermand”, som også var ude at tjekke omgivelserne ud. Supermand er min kollegaers mand, som er en rigtig naturspejder og kunne bo i fjeldet, hvis han fik lov. Børnene er helt vilde med ham og han har derfor tilegnet sig kaldenavnet supermand, så ham fulgtes vi med videre til en af de mange vandfald, hvor han  bød på varm kakao. Børnene synes det var ret sejt, at man lige ude midt i ingenting pludselig kunne lave varm kakao. Efter at have nydt den varme kakao gik turen nedad igen mod kolonien, hvor det var blevet tid til, at børnene skulle på skattejagt og klædes ud som sørøver og pirater for at finde skattekisten. 


Cyron til kamp mod myggene

Melanie har fundet en smuk blomst i de frodige omgivelser , hvor vi er på vandretur

Pause tid og benen skal lige hviles inden turen går videre op op og op

Lige lidt flere blomster foto





Sikke en udsigt....det får vi sagt mange gange



Det er muligt at skimme indlandsisen, hvis man kigger godt efter 

Frokost pause 

Her er zoomet total ind på indlandsisen - glæder mig til at få lov at opleve det på tæt hold

Rensdyrfangst

Hovsa.....Er det ikke den lille havfrue i Grønland

Supermand i gang med udskænkning af varm kakao


Martin trængte til, at sunde sig lidt, da han må siges, at have noget smageløst godt blod, som grønlandske myg tilsyneladende er helt vilde med, med langt over 100 stik og kæmpe udslet måtte vi bade ham i after mygge spray og fodre ham med allergimedicin for, at tage de værste allergiske reaktioner.


Vi har også hejst det grønlandske flag, så man kan se der er folk i hytten
Nu var maverne igen ved, at trænge til lidt at styrke sig på, så der skulle startes op i grillen, laves salat så vi kunne få lidt aftensmad. Efter aftensmaden blev der lavet bål med medbragt brænde, bagt snobrød med medbragte snobrødspinde og børnene fik prøvet en ny version af snobrød, nemlig med nutella, hvilket de synes smagte ganske godt.

Da bålhygge var over og børnene var puttet blev der fundet brætspil og kort frem. Der blev hygget med chips, slik vin, øl og sodavand.



Bålhygge med snobrødsbagning - Flot Cyron har sat mor til at bage, så han kan spise den... og så med Per's påfund nutella

Den var spejder Melanie helt med på

Fulge liv



Søndag var dagen, hvor vi igen skulle vende hjem til Nuuk City, så der skulle pakkes, gøres ren, men der var også lige et par stykker der skulle mærke vandtemperaturen og tog en lille dukkert i fjorden….Pyha en kold fornøjelse.  Tidevandet stod højt, da vi skulle sejle hjem og skibet kunne denne gang lægge til kaj og vi kunne pakke sagerne ombord og sejle hjem. På den første del af turen var der så klart, at vi endnu engang kunne slutte weekenden med et glimt af indlandsis og vi fik skibskaptajnen til at måle afstanden og han kunne oplyse, at der var omkring 40 kilometers afstand  derind. Turen hjem var lidt mere gyngende, men det betød jo bare, at nogle af de trætte børn blev vugget i søvn efter en kanon god weekend


Så gik turen hjem igen - til en ny arbejdsuge.
Takus fra Nuuk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar