Grønlandske muffediser

Siden de små glasperler blev bragt til Grønland har den grønlandske husflid udviklet sig i forskellige kreative retninger, og perlerne ses i dag anvendt til dels af kvindens nationaldragt, ting til hjemmet som f.eks. lysestager, perleduge og mange andre ting. I Danmark kaldes de små glasperler endda "Grønlandsperler". Jeg har lade mig inspirere af historien bag de såkaldte "Grønlandsperler" og blevet total vild med de meget smukke Grønlandske håndledsvarmere/muffediser med perlemønster, som sælges over alt i byen til meget høje priser. Jeg har nu været i gang med strikkepinde og hæklenålen og selv kastet mig ud i grønlands husflidsarbejde, da jeg er meget overvældet og imponeret af deres kreativitet og måden at udnytte alle ressourcer. De laver alt lige fra smykker i rensdyrknogler, narhvalstænder, moskushorn, smykke sten som findes i naturen. Ligeledes syer de tasker, handske mv. i sælskind og strikker og hækler i moskus og fåreuld og selvfølgelig også andre formere for garntyper. De er simpelthen vokset op med, at udnytte alt på deres fangstbytte og naturens goder. De forstår, at leve med de midler man har til rådighed.

Efter en weekend med manden på arbejde, hvor børnene og jeg har hygget os hjemme blev resultatet disse smukke røde håndledsvarmere med hjertemønster . Det er et super spændende projekt at arbejde med, som nok med tiden vil udvikle sig til design selv, da variationerne af mønstrene i disse håndledsvarmere er uendelige. Og jeg vil selvfølgelig med tiden også fremvise flere modeller.  

Dejligt med nogle små modeller i huset ;-)

Håndledsvarmerne med perlemønster kaldes oftes på Grønlandsk Paffequtit og nogle steder paffimmiut eller tajarutit. Håndledsvarmerene har de sidste 130-150 år været brugt som en del af den vestgrønlandske kvindenationaldragt. De seneste par årtier er det blevet mere almindelige at gå med dem til hverdag, som et slags smykke - dette på trods af, at nogle i begyndelsen var stærkt imod en sådan brug af dele fra nationaldragten.

Håndledsvarmere med perler fortæller om den beklædningsmæssige udvikling, der er sket i Grønland de sidste 200 år. Håndledsvarmere kom til Grønland omkring 1600 tallet. De blev oprindelig brugt af norske og islandske  hvalfangere i en uld version uden perler. De var en meget god og praktisk arbejdsbeklædning, da de varmede rigtig godt og de kunne let skiftes, hvis de blev våde. De grønlandske fanger tog dem også til sig og havde ligeledes stor glæde af dem. Man mener de formentlig er kommet hertil som byttevarer i handel med grønlænderne. Der er en del fotografier på Grønlands Nationalmuseum, hvor man kan se, hvordan de udvikles gennem årene, dateringerne er dog lidt upræcise, men man menere, at håndledsvarmere med perler kom frem omkring 1870-1920 i takt med, at perler blev mere tilgængelige Man ved ikke præcis, hvor håndledsvarmere med perlerne kommer fra, men man har en formodning om, at de kunne stamme fra Norge, da de siden 1800 tallet har brugt noget lignende, med perler som en del af de forskellige festdragter til både mænd og kvinder. Nu til dags bruges de også til hverdag i Norge, som ligeledes er tilfældet i Grønland. I Europa var strik med perler meget på mode i 1700 og 1800 tallet og frem til omkring 1920, hvor det igen gik af mode. Således kan det tænkes, at nogen udefrakommende har bragt teknikken med sig til Grønland, hvorefter de har lært fra sig på private syskoler, der afholdes for de unge grønlandske pige.  Andet norsk perlearbejde, der findes anvendt på ligende måde i Grønland, er perlekraven på den kvindelige vestgrønlandske nationaldragt, der påfaldende minder meget om de såkaldte "brystduge", der i 1800 tallet blev anvendt i adskillige norske kvindefestdragter. Mange missionærer og handelsfokl i 1700 tallet kom fra Norge men siden 1814 boede der ikke længere nordmænd i Grønland, så det stemmer ikke helt overens med hvornår perlekraven og håndledsvarmere med perler vandt indpas og kan derfor blot være tilfældighed. Dermed er det ikke til at vide om Grønlænderne selv har udviklet metoderne til at lave håndledsvarmere med perler og perlekraver, eller om det er et resultat af kontakten med europærende.

Jeg er i hvert fald imponeret og er ikke færdig med at udforske det grønlandske husflidsarbejde til gavn for den mørke arktiske vinter, som venter forude.

Takuss fra os alle i Nuuk