Så er det vist tid til en lille opdatering igen. Jeg er igen hjemvendt efter en tur med Air Greenlands dash fly. Denne gang var jeg afsted på det man her i Grønland kalder bolsjer ruten. Vi fløj afsted mandag d. 12 november tidlig morgen. Først fløj vi fra Nuuk til Maniisoq, som i kan se på billedet under er det Maniitsoq airport. Der blev på den korte 25 min flyvetur serveret bolsjer kl. 8.00.
Efter ca 15-20 pause kunne vi igen gå ombord og turen gik videre til Kangerlussuaq, hvor der igen blev serveret bolsjer. Her kunne vi dog også få småkager, kaffe,the juice eller vand til. I Kangerlussuaq var der igen et kort ophold inden vi igen kunne gå ombord. Turen gik nu til den planlagte destination og ja endnu engang blev der serveret bolsjer. Området jeg denne gang skulle besøge er Grønlands næststørste by, som ligger lidt nord for polarcirklen, og har derfor vintertemperature ned til -35 grader celsius. Det er slædehundebyen Sisimiut. Nuuk har næsten 3 gange så mange indbygger, men i Sisimiut opvejes dette rigeligt af en stor gang gå på mod og aldrig svigtende foretagsomhed i eget område. Specielt i de sidste 20 år er Sisimiut vokset væk fra den provinsielle status, og fremstår i dag som en af Grønlands mest driftige samfund, hvor alt skal prøves af og meget lykkedes.
Væksten i Sisimiut skyldes generelt godt fiskeri, en driftig håndværker- og handelsstand, samt fremsynet politikker og embedsmænd, der gennem tiden har tiltrukket de mange større selskabers hovedsæder, som bl.a var en af dem jeg skulle besøge på min tur til Sisimiut.
Som nogle af jer har hørt havde jeg et møde med en isbjørn.....Den ses på billedet her. Ja det var en udstoppet en af slagsen, men det var jeg nu også ret glad for.
Sisimiut er også særligt kendetegnet ved, at det er et af de steder i Grønland man køre slædehunde og en af taxa chaufførene i byen så venlig, at tage mig med ud hvor slædehundene holder mest til. Nemlig uden for byen. Da vi denne dag havde en frygtelig snestorm og meget kolde temperatur er billederne ikke alle i lige god kvalitet. Det var nemlig så koldt, at jeg frøs min finger så voldsom, at jeg næsten ikke kunne åbne taxadøren igen.
Her kommer en af de smukke hunde og hilser velkommen.
Nogle af hundene var også særlig glad for at sneen endelig er komme, så de snart kan komme ud at løbe efter en lang og varm sommer. Slædehunden løber lange distancer og kan løbe op til omkring 14 timer i træk. Sirius patruljens slædehunde løber omkring 65 kilometer om dagen.
Her er det så ved at være fodringstid og menuen er sæl....Og se bare engang der var også en super sød lille hvalp.
Det er med at putte sig godt i sneen, så man kan holde varmen
Slæderne er her snart klar til at komme en tur ud på isen, og skaglerne hænger klar på gavlen af hytten.
Der blev også tid til en lille gåtur i den gamle by del, men her ses første den nye kirke som er bygget i 1926 og senere udvidet i 1980'erne.
Her på ovenstående billede ses lokalmuseum med en hvalbarde som indgangsport.
Den blå kirke (Berthel kirken) på ovenstående billede blev indviet i 1775. Kirken er i sin tid blevet opført med indtægten fra 4 hvaler. At den oprindeligt var tænkt færdig to år før, vidner vejrhanen om. Den har mejslet årstallet 1773 i sig. Kirken er et af de ældste bevarede i Grønland og benyttes stadig til bl.a undervisning af konfirmander. 225 år efter indvielsen ligger den med udsigt over det hav, der betalte dens opførelse, som tidligere nævnt med fire hvaler.
Her er så et kunsthåndværker værksted, som også lige fik et besøg. Det ligger i et gammel pakhus, og det blev selvfølgelig også til lidt shopping. Det er som oftest, at de mest spændende steder i grønland ligger godt gemt og ser ikke altid ud af ret meget.
Her en lille hundeslæde
En lille gave til min kære mand, bare fordi han er så dejlig. Det er en klo fra remmesæl, så er der moskushorn, isbjørnen er lavet af rensdyr og den sorte del i kæden kan jeg desværre ikke huske hvad er.
Det blev også til en Tupilak. Tupilakker forstås små mystiske, delvist groteske figurer fra den grønlandske inuitkultur. På grønlandsk betegner ordet tupilak en forfaders sjæl eller ånd.
En sådan tupilak-ånd kunne kaldes til hjælp mod en fjende derved, at en trolddomskyndig åndemaner i hemmelighed gjorde sig en figur af forskellige knogler og andre dyredele, undertiden sågar dele fra menneskelig, hvorefter han indviede den og gjorde den til hjemsted for ånden ved bl.a. at synge tryllesange over den. Denne tupilak sattes derefter ofte i havet, så den selv kunne opsøge fjenden og slå ham ihjel. Dette var imidlertid ikke ganske uden risiko. Havde tupilakkens tilsigtede offer større troldomsevner end tupilakkens skaber, kunne han afværge dens angreb og i stedet sende tupilakken tilbage for at slå ophavsmanden ihjel.
Det er først i nyere tid, efter at nysgerrige europæere begyndte at udforske Grønland og blev opmærksomme på disse små statuer, at det er blevet en tradition, at man kunstfærdigt udformer sådanne figurer af blivende materialer som træ, knogle og tand. I denne sammenhæng produceres også ofte ikke blot traditionelle tupilakker, men også en række andre figurer fra inuit-mytologien. Denne tupilak er lavet rensdyrknogle.
Der udover fik jeg også købet en halskæde til mig selv med en thulemand i rensdyrknogle med tilhørende øreringe.
Nede ved havnen
Her et billede at den lokale tank kiosk, hvor sneskraberne lige skal have lidt brændstof på.......
Udsigt nede ved havnemolen, med hvor solopgangen bagved spejler sig i fjeldet overfor.
Broen over mod lufthavnen
Deres fantastiske form for graffiti.....tja man kan vel nærmere kalde det grønlandsk kunst
Der holdt godt nok også biler på parkeringspladsen, men nogle af de ansatte kommer også på snescooteren når de skal på arbejde.
Fredag d. 16 november ved middagstid, måtte jeg så vinke "på gensyn" til Sisimiut, for det er absolut ikke sidste besøg. Vi tog igen bolsjeruten hjem over Kangerlussuaq og Maniisoq, men vejret var rigtig turistvejr, som det hedde her i grønland smuk udsigt fra flyet hele turen, og da vi mellemlander i Kangerlussuaq fik vi ved indflyvningen lige lov, at se en flok slædehunde med slædehundekusk.
Takuss Sisimiut.......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar