fredag den 22. juni 2012

Hurra Melanie 8 år....


Onsdag d. 20 juni og dagen startede ud kl. 5.45 med at Cyron, Martin og jeg vækkede Melanie med en lille fødselsdagssang. Så var det tid til gave udpakning og morgenmad inden det blev tid til, at gøre sig klart til at gå ned til bussen. Det var også sidste skoledag og Melanie skulle have sin banankage med, som jeg fik bagt i syvende og sidste time, som lovet. Tirsdag aften blev Cyron og Melanie slæbt med ned til købmanden i håb om, at finde billige bananer.... Vi fik 10 bananer for 20 kr. Og vi var super heldige for hæng nu i når i hører hvad bananer koster som normalpris i Grønland på bonen stod der nemlig normalpris 45 kr. rabat 25 kr. Og sådan er priserne på fly friske vare, hvis ikke man lige går efter tilbud. Her i huset er det også langtidholdbar mælk der købes, for prisen for 1 liter fly frisk mælk fra arla ligger på omkring 45 kr. for 1 liter. 



Når, men her er så fødselsdagsbarnet med alle sine gaver, men der var lige en ting, så bekymrede fødselsdagsbarnet, for det var meget fint med alle de fine gaver, men det der betød mest for Melanie var, at hun ikke bare lige kunne sige tak for gaverne, så jeg vil derfor benytte lejligheden til at takke for alle gaverne, kort mv. som er sendt hertil og alle mails, facebook hilsner mv. Det har virkelig varmet hendes lille hjerte. Det var også en smule hård fordi hun pludselig mærkede afsavn til familien, men da der ventede en hyggelig dag forude var det bare med at komme i overtøjet og med bussen til skole. I skolen var der også fødselsdagssang på grønlandsk og dansk.
Efter arbejde, børnehave og skole gik turen hjem for, at gøre sig klar til en tur til pizzamanden for at hygge os med pizzaspisning. Pigerne på pizzarestauranten var vældig søde og sat flag på bordet. 


Efter maverne var mættet gik turen videre til Katuaq, som er vores kulturhus og det er også der Nuuks 3D biograf er, hvor vi skulle ind, at se Gummi Tarzan i 3D. Fint lille sted med 2 små sale, men det er ikke lige sofasæder, som vi kender fra BioCity Herning, men formålet er jo også bare, at være med på det nyest og filmkvalitet og lyd var ganske fint.

Efter filmen sluttede vi af med kaffe og sodavand inden turen gik hjem til vores lejlighed inden vi i morgen torsdag d. 21 juni 2012 skulle fejre Grønlands Nationaldag.

Turen hjem forgik på gåben, så vi kunne forbrænde lidt af de ekstra kalorier som blev indtaget i forbindelse med denne hyggelige aften. Nu da vejret igen var super dejligt. Det er igen Sermitsiaq der ses i det fjerne.


Udsigt ind over Nuuk centrum

Så er vi ved, at runde omkring 4,5 kilometer på gåben ud af de omkring 6 kilometer vi har fra Nuuk Centrum og hjem.




Godt vejr og en oplevelsesrig gåtur......



En dejlig søndag med dejligt vejr indbyder til en gåtur i Grønlands smukke naturige omgivelser og det er noget vi allerede efter kort tids ophold sætte stor pris på. Det er altid muligt, at finde en smuk plet, hvor man kan sætte sig og nyde livet og måske tage en lille slapper i frisk luft. Vores søndag blev brugt på en vandretur både på landevejen og i fjeldet.

Der var også andre i Nuuk, som også benyttede sig af det dejlige vejr på en smuk søndag til at være aktive. For på billedet ovenfor og nedenunder ser vi, at der er stor aktivitet på golfbanen. Nuuk byder nemlig på en 9 huls golfbane, for der skal da absolut ikke mangle noget i en hovedstad.



Under vejs på vores vandre tur for vi også lige et portræt af Sermitsiaq, som er Nuuk varetegn. Den er utrolig smuk. Beklageligvis er der en  lille smule tåge, for når solen er højt på en skyfri himmel er det et helt fantastisk syn.



 På vores tur passerede vi også en af de mange kirkegårde, som ses på billede nedenunder. Alle gravsteder er markeret med et hvidt kors og på nogen af gravstederne er der også en gravsten med tekst, som vi kender fra Danmark. Der er dog lige det lidt specielle i forhold til det, at grave et hul, som kisten skal sænkes i, for her er det ikke muligt at grave hul, så det må klares med en stang dynamit eller 2 og lidt springmåtter. Det er samme metoder, som bruges når der skal bygges huse og der skal graves ud til sokkel. I vores bolig område Qinngorput er der en del bygge projekter og derfor foretages der ind imellem springninger. Der kommer en høj alarm sirene, som så er efterfulgt af et ordentlig brag. Det skal siges, at vi første gang tænker  "hvad pokker var det" indtil vi fandt ud af at det var for et springe fri til at støbe sokkel.


Nå tilbage til gravstedet, for endnu en ting, som er en smule anderledes i forhold til Danmark er det med friske blomster til, at sætte på gravstedet.....Tja, man kan godt købe blomster fly friske, men det koster oftest "spidsen af en jetjager", så producent bag plastikblomster har et godt marked her i Grønland, for der lave blomsterkranse, buketter mv. som pyntes med fine bånd. Holdbarheden må nok også siges at være væsentlig længere end de fly friske. 


Vores oprindelig tanke bag gåturen var dette syn, som ses herunder en tur ned til godthåb fjorden for, at se de store isskosser som driver ud inde fra indlandsisen. Det er et smuk syn med alle de store hvid og blå isskosser, som smelter løs her i sommerperioden. De er nærmes helt skulpturel.



Der skulle også lige svinges lidt med fiskestangen


En lang gåtur giver også lidt trætte ben, men så er det jo godt, at der er store sten undervejs, som man kan bruge til et hvile sig på og nyde det dejlige solskin

Ved vandet var der også mulighed for, at kaste med sten og det synes Cyron er helt fantastisk. Stenen skal helst være så store, at man næsten ikke kan løfte dem,  nok mest fordi de giver det største "plump"



Første Kaffemik




Så blev det lørdag d. 16 juni 2012 og vi var inviteret til vores første kaffemik, eller nok nærmere betegnet grillmik. Der var August som holdt sin 1 års fødselsdag og bød derfor på grillpølser, kylling og mørbrad med tilbehør af masser forskellige lækre salater. Kaffemik/grillmik foregår på den måde, at man bliver inviteret fra et klokkeslæt og så kommer man bare forbi alt efter hvornår man lige synes det passer bedst. Traditionelt inviteret man bare ud til højre og venstre og så ved man ikke om der kommer 20, 30, 50 eller flere forbi. Det siges, at ved rigtig grønlandsk kaffemik bliver man så måske bare et par timer, for det er uhøfligt at blive for længe.


På billedet ovenfor kan ses, at vi var en del på besøg og grill masteren kunne knapt følge med.Til eftermiddagskaffen var der bagt muffin, lagkager og chokoladekage. 


Der bliver sludderet lidt, og man møder måske nogle nye mennesker fra Nuuk, som man endnu ikke har hilst på, så kaffemik er helt klart en måde, at stifte nye bekendskaber på



Her er storbror Marius i gang med, at lege lidt, for det hyggelige ved at lillebror August har inviteret til kaffemik er jo, at der kommer nogle legekammerater man kan hygge sig med


Der var tændt bål til snobrødsbagning og det var vejret helt perfekt til



Mest af alt kan vi nok sammenligne den traditionelle kaffemik, med et Sønder Jysk kagebord, og der skal bare være rigeligt med kage, for man ved aldrig hvor mange der kigger forbi. Vores første kaffemik var ikke af den traditionelle slag, så det har vi stadig til gode.

Men traditionel eller ej, det var en super hyggelig middag/eftermiddag med social samvær og hyggesnak.











mandag den 18. juni 2012

Sejltur og koloni …..


Så blev det endelige længe ventet fredag d. 8. juni 2012, hvor de nyindkøbte redningsveste til børnene skulle tages i brug og det stod på weekendtur med kollegaerne fra Deloitte og deres familie. Vi var 32 børn og voksne der alle så frem til en rigtig hyggelig weekend med god mad, hyggelig samvær og sjove aktiviteter

Vi havde fået alt udstyr pakket og var klar til afhentning fredag eftermiddag. Jes som er uddeler i Brugsen havde lovet at køre os til skibet, så vi ikke skulle fragte, børn, baggage og kage til sejlturen med en bus.

Foran os ventede en dejlig sejltur med skibet Immanuel på ca. 4 timer ind til kolonien Naalersitaq i den del af fjorden man kalder…… Kolonien er meget benyttet af daginstitutioner fra Nuuk, som sejler med børnene ind i fjorden på koloni.




Afgang fra tidevandstrappen, hvor Royal Greenland kan ses i baggrunden

Sejlturen var den første af forhåbentlig mange vi vil komme til at opleve her i Grønland, for det en helt speciel og smuk oplevelse. Vejret var med os det meste af vejen, så vi kunne opholde os på ude på dækket det meste af turen og suge de mange indtryk og naturskønne billeder ind på nethinden. Der var også tid til boller, kaffe og kage, samt lidt kortspil på turen og undervejs fik børnene lov til at hjælp vores styrmand med, at sejle båden, hvilket Cyron selvfølgelig også skulle prøve, så der voksede han lige 5 cm. Desværre var vi ikke i denne omgang så heldig, at der lige kom en pukkelhval forbi, eller en lille sæl, men vi så til gengæld masser fugleliv.

Her er lige lidt billeder fra sejlturen ind til Naalersitag


Humøret er højt, der snakkes og hygges


Passagere skib på vej mod Nuuk

Kaptajn Cyron på Immanuel


Far og Cyron helt i front

Melanie og Malou 

Fugleflok på flugt - se vejret er meget omskiftelig

Her er så jeg selv helt ude i front


Da vi nåede frem til Naalersitaq var det lavvandet og Immanuel kunne ikke sejle til skibsbroen, så vi måtte lægge til ude ved en bøje med små robåde og så var det bare at få fragtet alt vores bagage, mad, drikkevarer og 32 mand i land. Vi var meget spændte på hvilket primitive forhold vi skulle leve under resten af weekenden, for mobilsignal var der ikke noget af  alarmopkald skulle ske via en radiokalder, men vi blev meget overrasket for hytterne var ren luksus, når man skal overnatte i fjorden fik vi fortalt, for vi har endnu ikke oplevet andet. Der var 1 hovedbygning med 5 sovesale hver med 8 sengepladser og 5 små hytter med 6 sengepladser i hver hytte. Stort nærmest industrikøkken med 2 store fryser og 2 store køleskabe. Kæmpe ovn og nærmest alt i køkkenudstyr.

Her bliver vi sejlet i land ved Naalersitaq i små robåde pga lavvande



Da vi alle var kommet i land og fået fordelt sovepladserne skulle der laves pasta og kødsovs, så alle de sultne maver kunne mættes. Efter aftensmaden, var vi nogle af pigerne som tog en lille vandre tur i fjeldet, og fik sludderet lidt…..Det er jo sådan noget vi kvinder gør. Drengene og nogle af de aktiv mænd gik på fodboldbanen (grus arealet med mål) og spillede lidt bold.  Andre hyggede sig med et glas rødvin eller lidt øl. Dagen var ved at være omme og det var tid til at kravle til køjs inden lørdagens program stod for døren.




Aftensmaden nydes, og alle er vist godt trætte efter en arbejdsdag og 4 timer sejltur med masser af frisk luft


Lørdag morgen startede med frisk bagte boller, blødkogte æg og hvad der ellers tilhører en morgenbuffet. Efter morgenmaden fik vi smurt madpakker for, at begive os på opdagelse i naturen omkring os. Vi delte os op i flere forskellige hold, alt efter om man var til en lille vandretur, lang vandretur eller afslapning. Vi valgte, at drage ud på den lange vandretur, men inden vi skulle af sted var der lige en ting der skulle ordens for sommervejr i Grønlande = myggetid i fjorden, så der blev sprayet med myggespray og vi fik hovedet pakket ind i myggenet i håb om at holde myggene så langt væk så muligt. Vi gik omkring en 6 timers tur rundt i fjeldet, hvor vi tog masser, smukke billeder af blandt andet udsigterne. En af udsigterne ude i horisonten var indlandsisen, og vi kan kun glæde os til at opleve det meget tættere på. Undervejs fandt vi også et gevir fra en tidligere forbi passeret  rensdyr, som vi desværre heller ikke fik lov at nyde synet af. Geviret blev fragt med hjem, så den nu bruges dekorativt i vores stue. Ved frokosttid skulle madpakkerne nyde eller….nej det galt om bare, at få noget i maven, så man ikke fik for mange myggestik mere end dem man allerede havde tilegnet sig. Undervej på vandreturen mødte vi ”Supermand”, som også var ude at tjekke omgivelserne ud. Supermand er min kollegaers mand, som er en rigtig naturspejder og kunne bo i fjeldet, hvis han fik lov. Børnene er helt vilde med ham og han har derfor tilegnet sig kaldenavnet supermand, så ham fulgtes vi med videre til en af de mange vandfald, hvor han  bød på varm kakao. Børnene synes det var ret sejt, at man lige ude midt i ingenting pludselig kunne lave varm kakao. Efter at have nydt den varme kakao gik turen nedad igen mod kolonien, hvor det var blevet tid til, at børnene skulle på skattejagt og klædes ud som sørøver og pirater for at finde skattekisten. 


Cyron til kamp mod myggene

Melanie har fundet en smuk blomst i de frodige omgivelser , hvor vi er på vandretur

Pause tid og benen skal lige hviles inden turen går videre op op og op

Lige lidt flere blomster foto





Sikke en udsigt....det får vi sagt mange gange



Det er muligt at skimme indlandsisen, hvis man kigger godt efter 

Frokost pause 

Her er zoomet total ind på indlandsisen - glæder mig til at få lov at opleve det på tæt hold

Rensdyrfangst

Hovsa.....Er det ikke den lille havfrue i Grønland

Supermand i gang med udskænkning af varm kakao


Martin trængte til, at sunde sig lidt, da han må siges, at have noget smageløst godt blod, som grønlandske myg tilsyneladende er helt vilde med, med langt over 100 stik og kæmpe udslet måtte vi bade ham i after mygge spray og fodre ham med allergimedicin for, at tage de værste allergiske reaktioner.


Vi har også hejst det grønlandske flag, så man kan se der er folk i hytten
Nu var maverne igen ved, at trænge til lidt at styrke sig på, så der skulle startes op i grillen, laves salat så vi kunne få lidt aftensmad. Efter aftensmaden blev der lavet bål med medbragt brænde, bagt snobrød med medbragte snobrødspinde og børnene fik prøvet en ny version af snobrød, nemlig med nutella, hvilket de synes smagte ganske godt.

Da bålhygge var over og børnene var puttet blev der fundet brætspil og kort frem. Der blev hygget med chips, slik vin, øl og sodavand.



Bålhygge med snobrødsbagning - Flot Cyron har sat mor til at bage, så han kan spise den... og så med Per's påfund nutella

Den var spejder Melanie helt med på

Fulge liv



Søndag var dagen, hvor vi igen skulle vende hjem til Nuuk City, så der skulle pakkes, gøres ren, men der var også lige et par stykker der skulle mærke vandtemperaturen og tog en lille dukkert i fjorden….Pyha en kold fornøjelse.  Tidevandet stod højt, da vi skulle sejle hjem og skibet kunne denne gang lægge til kaj og vi kunne pakke sagerne ombord og sejle hjem. På den første del af turen var der så klart, at vi endnu engang kunne slutte weekenden med et glimt af indlandsis og vi fik skibskaptajnen til at måle afstanden og han kunne oplyse, at der var omkring 40 kilometers afstand  derind. Turen hjem var lidt mere gyngende, men det betød jo bare, at nogle af de trætte børn blev vugget i søvn efter en kanon god weekend


Så gik turen hjem igen - til en ny arbejdsuge.
Takus fra Nuuk