Højtiden Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for den hellige Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted seks måneder før Jesu fødsel og er sat til den 24. juni. Datoen kaldes derfor Sankt Hans dag. I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, Sankt Hans aften.
Her i Nuuk bliver der også fejret Sankt Hans, men det er ikke noget som vi har bemærket man gør det store ud af med Sankt Hans bål, tale mv.
Vejret i dag minder mest af alt om dansk Sankt Hans - nemlig regnvejr. Derfor kunne vi lige så godt tage hul på vores nyest projekt. Kulturen heroppe er meget, at man bevare gamle husflids traditioner og er super god til at udnytte de ressourcer man har.
Derfor er nyeste projekt, at eksperimentere med " Hjemmelavet Specialiteter" som vi vil blogge om.
Første projekt blev hjemmelavet medisterpølser med hvidløg.
Opskriften er fra Price brøderne på DR.
Link til selve opskriften
Der blev til 8 fine medister af omkring 800 g svinekød.... Og vi venter med spænding på at smage.
Vores projekt ide er, at vi vil eksperimentere med saltning, røgning af grønlandske specialiteter som rensdyr, moskus og grønlands lam. Derudover har Martin også en ide om, at han skal eksperimentere med kryddersnaps af grønlandske urter og bær.
Da det tager noget tid med levering til Grønland, venter Martin i spænding på, at modtage sin ny bestilte fødselsdagsgave fra resten af familien. Det er en Weber Smokey Mountain 57 cm, så vi kan komme i gang med at lave vores egne grønlandske røget spegepølser.
Så i kan godt glæde jer
Håber i alle har haft en fremragende weekend
Takuss fra Nuuk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar