søndag den 23. juni 2013

Sct. Hans medister....


Højtiden Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for den hellige Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted seks måneder før Jesu fødsel og er sat til den 24. juni. Datoen kaldes derfor Sankt Hans dag. I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, Sankt Hans aften.

Her i Nuuk bliver der også fejret Sankt Hans, men det er ikke noget som vi har bemærket man gør det store ud af med Sankt Hans bål, tale mv.

Vejret i dag minder mest af alt om dansk Sankt Hans - nemlig regnvejr. Derfor kunne vi lige så godt tage hul på vores nyest projekt. Kulturen heroppe er meget, at man bevare gamle husflids traditioner og er super god til at udnytte de ressourcer man har. 

Derfor er nyeste projekt, at eksperimentere med " Hjemmelavet Specialiteter" som vi vil blogge om. 


Første projekt blev hjemmelavet medisterpølser med hvidløg. 


Opskriften er fra Price brøderne på DR.

Link til selve opskriften


Der blev til 8 fine medister af omkring 800 g svinekød.... Og vi venter med spænding på at smage.
Vores projekt ide er, at vi vil eksperimentere med saltning, røgning af grønlandske specialiteter som rensdyr, moskus og grønlands lam. Derudover har Martin også en ide om, at han skal eksperimentere med kryddersnaps af grønlandske urter og bær.

Da det tager noget tid med levering til Grønland, venter Martin i spænding på, at modtage sin ny bestilte fødselsdagsgave fra resten af familien. Det er en Weber Smokey Mountain 57 cm, så vi kan komme i gang med at lave vores egne grønlandske røget spegepølser.

Så i kan godt glæde jer
Håber i alle har haft en fremragende weekend

Takuss fra Nuuk





Fødselsdag og Nationaldag


Nu er en forlænget weekend ved at nå til vejs ende.....

Torsdag d. 20. juni 2013, så kom dagen endelig som Melanie har ventet på. Hun har den seneste måned  haft gang i afkrydsningsskema.


Vi startede dagen med fødselsdagssang på sengekanten, og Aqqaluk  kommer med sin gave som heldigvis faldt i "god jord" hos den efterhånden lidt besværlige storsøster, som allerede begynder at vise de første teenager tegn.


På stuebordet var der fyldt med gaver, som de seneste uger er kommet med posten fra Danmark.... Tusinde tak for opmærksomheden på vegne af Melanie. Hun blev utrolig glad fra dem alle, og synes det var dejligt at læse alle de fine hilsner.



I skolen var det sidste skole dag, og en del af kammeraterne er allerede rejst på sommerferie. Derfor har Melanie besluttet, at hun gerne ville vente med sin fødselsdag for klassen. Vi synes dog stadig der skulle holdes lidt fest, så hun fik lov at invitere sin bedste veninde med på Bones


Her er Qivioq og Cyron i gang med 4 på stribe


 Og Melanie bygger lidt lego i børnehjørnet.

Det var bare rent råhygge.....


Efter vi forlod restauranten var Nuuk Center scene fri til en gang "TOP MODEL"


Og de to Tøz'er gav den max gas....



Her er fødselsdagsbarnet i sit ny indkøbte outfit.....Og med den obligatoriske Paris Hilton hånd i siden.


 Fredag d. 21 juni 2013 og midsommer er Grønlands Nationaldag. Vejret viste sig ikke fra den bedste side, men derfor skal der traditionen tro holdes optog, borgmester tal, og ligeledes mange andre aktiviteter som trommedans, polka og diverse kaffemik og koncerter. Det er super hyggeligt og grønlænderne går meget op i den festlige begivenhed, som blev indført tilbage i 1983 af det daværende grønlandske hjemmestyre.



 Vi var en lille tur nede i byen for at følge de festlige begivenheder, men vejret var ikke det bedste, så det blev en kort tur. Aftenen blev tilbragt hos et hold venner med dejlig mad og rødvin.


Takuss
fra Nuuk

lørdag den 15. juni 2013

Koloni i fjorden..


Så er der lige et lille billedgalleri fra koloni i fjorden med Mikisoq


Båden er fyldt med forventningsfulde børn, som længe har set frem til en uge helt uden for kontakt til omverden.... Ingen travle forældre der lige skal dit og dat....bare en uge med jord under neglene og nyde Grønlands helt fantastiske natur.


Her ses hytten på lang afstand, og det er genkendelsens glæde for Cyron, for her tilbragte vi en af de første weekender efter vores ankomst til Grønland. 



Naturen i Grønland er også et skattekammer af alverdens lækre delikatesser. Det er lige sæson for Ammasetter, og der er så mange af dem, at de ved tidevandsskifte kommer op i strandkanten og dør. I butikkerne ser vi dem bl.a. som tørret, men man kan også tilberede dem som vi i Danmark laver stegte sild i eddike lage.  


 Der bliver smagt blåmuslinger, som børnene selv har været med til at "fange", umiddelbart ser det ud til Cyron godt kunne lide dem, så måske vi selv skal på fangst efter blåmuslinger....


Der bliver også sparket lidt fodboldt...

Så er det tid til, at komme på skattejagt, og der høre selvfølgelig en trold til, som bor i en fjeldhytte...


Der blev bagt snobrød og ristet skumfiduser


Og danset ballondans til pyjamasparty


Drengesludder var der også plads til


Popcorn over bål.....nøj hvor der bliver hygget


Her er de frække smølfedrenge
Et lille hvil i fjeldet


Så blev det tid til, at drage mod Nuuk igen, hvor forældrene venter spændt på at høre om alle de oplevelser børnene har haft.

Takuss

mandag den 3. juni 2013

Sigurd Surdej

Lige et lille indlæg om vores køleskabs beboer gennem de sidste 5 måneder. Han hedder Sigurd surdej og har flittigt bidraget til hjemmebagt rugbrød til børnene og Martins madpakke, samt surdejsboller eller surdejsbrød til morgenmaden 

Jeg selv spiser ikke rugbrød, men er efterhånden blevet ret vild med at bage med surdej. Det hele er faktisk startet med, at de eneste muligheder for at købe rugbrød i Grønland er et meget lille udvalg af de fabriksfremstillede rugbrød vi kender fra Danmark. Her er de bare på frost, og et levebrød koster omkring 35 kr. Derudover kan man købe rugbrød i Brugsen eller Pissifik's bagerafdelinger, som dog er lidt billigere, men det bliver ret hurtigt tørt og kedeligt. Der er nogen som mener det skyldes luftfugtigheden er meget lav.....What ever.....nu skulle vi prøve med at bage selv på surdej. Jeg var egentlig mest spændt på om det var til at holde liv i sådan en surdej.

Opskriften er Meyers surdej:

9 dl kold vand
150 g hvedemel
75 g grahamsmel
75 g rugmel

  • Ingredienserne hældes sammen i en skål og piskes godt sammen.
 Bemærk det er en meget tynd surdej
  • Dejen hældes i en beholder, og dækkes til med et klæde så den stadig kan ånde.
  • Opbevares ved stuetemperatur omkring 10 dage ( alt efter temperatur kan den allerede være klar til brug efter 4-5 dage)
  • Dejen skal piskes 3 gange dagligt ca. 1. min. (Husk at rør helt i bunden af beholderen)

Den skal dufte som en god kraftig mørk øl og boble når den er helt klar. Jeg opbevare Sigurd surdej i køleskabet og bruger af den ca. 1 gang i ugen eller hver 14 dag. Hver gang jeg har bagt frisker jeg den gerne op med samme mængde som jeg har brugt til bagningen.

Her er lige opfrisker mængden ved brug af 1 dl surdej:

1 dl = 0,75 dl vand, 12 hvedemel (1,5 spsk), 6 g rugmel (2 tsk.) og 6 g grahamsmel (2 tsk)

 Tips til opbevaringen:

Surdej kan holde sig ca. 14 dage i køleskabet. Går der længere mellem dine bagninger kan den fryses ned. Husk at tage den ud dagen før du skal bage

Vores Sigurd surdej er lige rundet 5 måneders jubilæum i vores køleskab, og med Kenwood køkkenmaskinen tager det næsten ingen tid at lave rugbrød selv og de smager 100 gange bedre end det vi kan købe.


Opskriften på vores favorit rugbrød er:

Godt gammeldags rugbrød og minder om Camilla Plums opskrift på "Mogens rugbrødet"

Opskriften er følgende når man har sig en surdej i køleskabet.

1. dag
300g hvedemel
900g rugmel
1,2 l vand
2 spsk salt
350 g surdej


  • Bland rugmel og hvedemel. 
  • Vandet røres i lidt af gangen
  • Rør salt og surdej sammen med de øvrige ingredienser


Dejen stilles på køkkenbordet til hævning tildækket 1 døgn

2. dag
1 dl øl gerne mørk eller malt
1 dl vand
1 spsk farin, maltekstrakt eller mørk sirup
200 g flækkede rugkerner
200 g rugmel
100 g hørfrø
100 g solsikke kerner


  • Rør alle ingredienserne i dejen fra dagen før og fordel dejen i let smurte forme.
  • Stil dem til hævning til de er hævet pænt op til kanten.
De kan evt. pyntes med birkes eller som på billedet med solsikkekerner inden de sættes i ovnen og bages

Jeg bager min ved 165 grader varmluft ca. 55 min, men tiden skal tilpasses alt efter formens størrelse.

Når brødet er færdigbagt sættes de til afkøling og overfladen smøres med en klat kold smør, så brødet bliver flot gylden.

God fornøjelse

Takuss