Strandede isskosser

Godthåbfjorden er en af verdens største fjordsystemer, og strækker sig over 100 km ind i landet bag Nuuk. Man siger, at hele Danmarks areal kan være i fjordsystemet. Isfjorden ligger længst inde, hvor der fra isbræer brækker is af fra indlandsisen som flyder forbi Nuuk. De mindre klumper klassificeres som isskosser og de lidt større som isfjelde. Kun de helt store kaldes isbjerge, men dem er der ingen af her omkring.

Cyron har fundet en lille iskrystal

Isskosser i sig selv er en helt videnskab, for der findes mange forskellige typer is seneste leksikon fra DMI oplyser om 154 slags is. Jeg er absolut ikke ekspert på området, men nøglen er at forstå hvordan isen er formet og grundlæggende er her de 3 vigtigste typer af is man støder på når man observere isbjerg i Grønland. Der skelnes mellem Gletcher is, Basal is og blå is.

Jeg selv, er  mest vild med de blå isskosser, som kan ses på nedenstående billede, men de er dog smukke og skulpturelle alle på hver deres måde. Børnene kan få utrolig lang tid til at snakke om, hvad de forskellige isskosser forestiller, så her får i lige lidt billeder af alle de strandede isskosser.  

Da der her i fjordsystemet er tidevand, som skifter 2 gange i døgnet og vandstanden kan svinge med hele 4 m. fra lavvande til højvande er det medvirkende til at isskosserne strander. Og den seneste uges tid har der været et væld af isskosser som kommer flydende inde fra indlandsisen.

Som i kan se på nedenstående billede er der isskosser så langt øjet rækker....

 
Her er et par børn, som er dybt imponeret over, at stå og klappe på en kæmpe isskosse

Tja.... Og her er Martin, så vist igang med at lave en fotoshoot alt imens jeg nyder synet af de vildt imponerende skulpturelle isskosser

 Her med udsigt ud mod Sermitsiaq......

Og Melanie, som nyder det smukke vejr.....

Nedenstående billede er fra nødhavnen, men det kunne godt være man lige skulle have skovlet lidt isskosser væk inden den kan benyttes....

Jeg tror aldrig jeg bliver træt af at betragte is, og slet ikke når det er den smukke blå is, og det utrolige  kræfter der er i noget det ser så smukt, kunstnerisk og fredfyldt ud. Bedst som de ligger og knitre i vandoverfladen lyder der kæmpe brag når de flækker.

Takuss fra Nuuk

Opdatering om Blok P katastrofen

Her er lige et videoklip fra dagens katastrofale ulykke i Nuuk fra den sidste nedrivning af Blok P. Der var planlagt en hel ceremoni, som i stedet endte med en katastrofal ulykke - Blok P's sidste protest mod nedrivningen. Martin og jeg var begge tilstede, da ulykken indtraf og vi vil i nedenstående klip dele det syn som vi blev mødt med ........sammen med Jer. 

Videoen en privat optagelse af Hans Nørgaard, som er uploaded på youtube, samt sermitsiaq's hjemmeside, hvor i kan se mange flere billeder fra dagen ulykke.

Det var en 57-årig mand fra det danske nedbrydningsfirma Kingo Karlsen A/S med hovedsæde i Silkeborg, som fredag morgen mirakuløst overlevede ulykken ved blok P i Nuuk.

Lægerne på Dronning Ingrids Hospital har nu dannet sig et første overblik over hans skader.

De har konstateret, at han har pådraget sig brud på et par nakkehvirvler. Der er tale om fjerde og femte nakkehvirvel.

Lammelser er der heldigvis tilsyneladende ingen af. Lægerne oplyser dog, at der naturligvis altid en risiko, når vi taler nakkehvirvler. Men der oplyses ligelede han kan bevæge både arme og ben.

Den tilskadekommen er på nuværende tidspunkt sendt til Rigshospitalet. Og vi sender alle de bedste tanker til ham og familien.

Takuss fra Nuuk

Et sidste farvel til blok P....

 

 

Blok P var den største beboelsesejendom i Grønland og den største bygning i Nuuk. Den indeholde omkring 320 lejligheder, og det siges, at omkring 1% af den samlede befolkning i Grønland boede i denne bygning.

 

Bygningen blev bygget og opført i 1965-1966 som en del af Folketingets program for at modernisere og urbanisere den grønlandske infrastruktur ved at flytte folk væk fra de kystnære bopladser, som blev anset for "urentable, usunde og unmoderne". Da blokken blev bygget, var den det største byggeri i kongeriget.
Bygningen er på fem etager og var i længden over ca. 200 meter. Blok P lå i en østlig-vestlig retning. Blok P har været under nedrivning her i løbet af 2012; beboerne er blevet genhuset blandt andet i Qinngorput, som er den bydel vi bor i

 

 

 

 

Den nordlige ende af huset har været udsmykket med det største kendte grønlandske flag. Flaget, der bestod af kasserede beklædningsgenstande, blev syet af en lokal kunstner, Julie Edel Hardenberg, med hjælp fra skolebørn

 

Nedrivningsarbejdet har foregået over en meget lang periode, og har jævnligt været omtalt i gadebilledet. Fornyelig en dag på vej hjem fra arbejde hørte vi pludselig en masse højt musik inde fra Blok P, som de var ved at nedrive. Vi vente os om for at finde ud af hvor musiken kom fra, og til vores store forbavselse så vi der på et af de øverste etager stod et grønlandsk band og spillede musik.

 

Bygningen rummer meget historie og det har en forening forsøgt at bevare, samtidig med at det skal støtte et godt formål nemlig Børns Velfærd i Grønland

Lamperne der var i opgangene og på svalegangene er af mærket LK Skot, og betegnes som et af de store danske designikoner hvad angår udendørslamper.
Lampen er designet i 30’erne og er med sit tidsløse og robuste design stadig en af deres mest solgte lamper.
Lampen er blandt andet at finde på kongeskibet Danmark, Arken og Ellis Island New York.
Lamperne koster over 2.000 dkr. for den billigste model.
I mere end 100 år har Lauritz Knudsen forsynet private, virksomheder, el-værker og industrien med el-materiel. Da det danske kongeskib stod ud på sin jomfrurejse i 1932, var det forsynet med LK SKOT-lamper. Først i 1960 har Lauritz Knudsen dog officielt kunne kalde sig ”Leverandør til Det Kongelige Danske Hof”. Disse lamper har den omtalte forening fået lov at sælge og donere pengene til Børns Velfærd i Grønland

 

Dog skulle det vise sig i dag, da den sidste del af nedrivningen skulle finde sted, og da entreprenørerne køre i stilling til at vælte den sidste del af gavlen braser gavlen sammen over gravkoen. Redningskorpset kom hurtigt frem til stedet og fik gravet manden fri af murebrokker. På nuværende tidspunkt er eneste melding, at manden er ved bevidsthed. Vi håber på, at han kommer sig.  

 

Og at nedrivningen af Blok P alligevel kan få en lykkelig afsked.

 

Takuss fra Nuuk

Hæklet halsrør

Vinteren nærmere sig med hastige skridt, og min kære mand efterlyste noget praktisk til at varme halsen med. Det måtte ikke være et halstørklæde, for det var bare noget være bøvl. Jeg har længe "leget" med tanken om, at skulle have kørekort til en hæklenål. Inspirationen til en verden med hæklenål kommer fra denne helt fantastiske kvinde, som er en ægte tryllekunstner med en hæklenål Laila fra Nørklehjørnet  Efter fast at have besluttet mig for, at hækle et  maskulint halsrør måtte jeg igang med google søgningen og fandt frem til det helt perfekte resultat på denne blogsite, som jeg jævnlig følger med på .Jeanette - Lutter idyl, som fremtryller nogle helt igennem moderne kult hækle opskrifter. 

Resultatet blev et halsrør, som er hæklet i kurvemønster og sat sammen med neongrønne fastmasker.

Den er hæklet ekstra lang, så den kan varme helt op omkring næsen, når frosten rigtig kommer. Halsrøret er allerede indviet og mere end godkendt. Og mest af alt kommer min kære mand til at ligne en farlig gangster.

På visit i Kangerlussuaq....

Så er jeg igen tilbage ved min dejlige familie. Turen til Kangerlussuaq var en arbejdsopgave og tiden til de store oplevelser var knap, men jeg synes nu alligevel, at I skal have lidt del i hvad Kangerlussuaq har at byde på. 

Kangerlussuaq, der oprindeligt er kendt som Blue West Eight blev stiftet den 7. oktober 1941, ved den østlige ende af Kangerlussuaq fjorden, under ledelse af oberst Bernt Balchen af United States Army Air Forces (USAAF).   Inuit fangerfolket der ofte besøgte Kangerlussuaq,  synes aldrig at der har været en Inuit løsning på stedet.  Da Danmark blev besat af Tyskland under Anden Verdenskrig, "invaderede" Amerikanske styrker Grønland og byggede flere baser i landet, hvoraf de største blev "Blue West One" i Narsarsuaq i det sydlige Grønland og "Blue West Eight", ved Kangerlussuaq fjorden. Basen kom kortvarigt under Dansk kontrol i 1950, men efter  bekymringerne om den kolde krig, indgik man en ny aftale med USA om at genåbne "Blue West Eight" op under navnet "Sondrestrom Airbase" den 27. april 1951.
 Den fungerede som en af de "Distant Early Warning Line" baser og fungerede som en forsyningsbase for andre "tidlig varslings" faciliteter. Efter faldet af Sovjetunionen blev nytten af basen stærkt formindsket og det sidste US Air Force personale forlod basen den 30. september 1992. Basen kom senere under det Grønlandske hjemmestyres kontrol og fik sit første Grønlandske navn, Kangerlussuaq. Denne lufthavn og Blue West One i Narsarsuaq er nu Grønland's bedst udstyrede lufthavne. Næsten alle af de permanente strukturer i byen blev bygget under den Amerikanske besættelse af området.

Kangerlussuaq ligger dybest inde i den 180 km lange fjord, ved enden af Qinnguata Kuussua flodmundingen. Vest for Kangerlussuaq er der et sammenløb af Qinnguata Kuussua og Akuliarusiarsuup Kuua, de to store regionale floder i dalen, hvor der er danne store kviksandssletter.  Begge floder tager deres udspring i Russell-gletsjeren. Kanten af bræen er let tilgængelige og er en stor turistattraktion i Kangerlussuaq, med indlandsisens kant i Isunngua højlandet,  nordøst for Russell-gletsjeren.

Der er en forskningsstation i området, der beskæftiger sig med ionosfæren og anden atmosfærisk forskning.  Det er kendt som "Sondrestrom Upper Atmospheric Research Facility", som ligger omkring 15 km vest for Kangerlussuaq. Det er bedre kendt af de lokale som "Kellyville". Det drives af "SRI International" for det Amerikanske "National Science Foundation" og Dansk Meteorologisk Institut. Denne facilitet er vært for mere end 20 måleinstallationer, hvoraf størstedelen giver unikke oplysninger om den arktiske øvre atmosfære. Den centrale instrument af anlægget er en L-båndet "scatter" (IS) radar med en 32 m (diameter) fuldt styrbar antenne. Det har været i drift siden den blev transporteret fra Alaska til Kangerlussuaq i 1983 og der fortsætter med at være i høj efterspørgsel på oplysninger, som det videnskabelige samfund har brug for.

Kangerlussuaq ( Søndre Strømfjord) er en bygd i Vestgrønland beliggende ved enden af fjorden af samme navn nær Sisimiut i Sisimiut Kommune. Kangerlussuaq ligger på højde med Polarcirklen, ca. 170 km fra den grønlandske vestkyst og 30 km fra Indlandsisen. Kangerlussuaq har havn med sommersejlads til de vestgrønlandske byer, hotel, supermarked, svømmehal, børnehave og skole.
I dag bor der omkring 600 indbyggere i Kangerlussuaq, hvilket gør Kangerlussuaq til Grønlands største bygd. Kangerlussuaq Lufthavn er den vigtigste lufthavn i Grønland, hvor det er muligt at lande store fly, som f.eks. Airbus 330. Der er flyforbindelser til de større grønlandske byer. Air Greenland har stort set daglig helårsforbindelse til København med en Airbus A330, og i 2007 (og atter i 2008) genoptog SAS sin betjening af ruten i sommerhalvåret. Der flyves nogle gange om ugen med Airbus A319. Den minimale nedbørsmængder og den vindbeskyttede beliggenhed ved enden af fjorden giver gode flyvebetingelser i det ellers hårde arktiske klima med temperaturer under –40º C, men kun lidt sne.


Fjorden har været brugt som sommerfangstplads af Saqqaq-kulturen for omkring 4000 år siden. Siden har Dorset-kulturen og Thule-kulturen også brugt Kangerlussuaq som fangstplads.Under 2. verdenskrig var den amerikanske militærbase et vigtigt led i forbindelse med færgeflyninger mellem Amerika og Europa. Senere blev den omprioteret til først og fremmest at være forsyningsbase for varslingsstationerne DYE1, 2, 3 og 4, i forbindelse med Koreakrigen og Den kolde krig og. Mens basen var på sit højeste, var der stationeret 1400 mand.I 1960 blev DEW-radarstationerne DYE-2 og DYE-3 oprettet på indlandsisen som en del af flyvarslingssystemet DEW Line, og det blev basens hovedopgave at forsyne disse.I 1970'erne blev transporten mellem Københavns Lufthavn og Søndre Strømfjord udført af SAS med Douglas DC-8 fly.

Lufthavnen i Søndre Strømfjord var dengang en transitlufthavn, man skulle flyve videre med en civil udgave af S-61-helikopter fra Grønlandsfly. Man kunne ikke købe en flybillet til Søndre Strømfjord. Adgang til den amerikanske base krævede speciel tilladelse.I 1992 blev DEW-stationerne på indlandsisen lukket, og USAF forlod Søndre Strømfjord.Volkswagen-fabrikken havde i en kort årrække omkring årtusindeskiftet et testområde på indlandsisen, men anlægget måtte opgives, da det viste sig vanskeligere og dyrere end forventet at holde det i drift. 
Kangerlussuaq opfattes af mange som et "hul" og de kan nok ikke rigtig forstå at det er muligt at bo sådan et sted, hvor man kun får skibsforsyning i juni og september. Indkøbsmulighederne er en lille Pillarsuisoq butik, som mest af alt minder om en Euro Spar i Danmark. Jeg var nok også selv af samme opfattelse efter tidligere kun at have været på gennemrejse, og ligeledes hvad jeg havde hørt andre fortælle om Kangerlussuaq, men på mit besøg fik jeg snakket med nogle af de lokale i området, som elsker stedet og ikke  kan forstille sig et bedre sted på moder jord en Kangerlussuaq. 

Det er et spændende sted at besøge fordi der er så mange helt anderledes ting end i hverdagen hjemme i Danmark, og efter mit besøg og det at have tilbragt tid med nogle af de lokale i Kangerlussuaq, er det kun blevet et mere interessant sted, som jeg gerne vil opleve mere af. 
Som tidligere nævnt var det arbejdsmæssigt jeg var på besøg i Kangerlussuaq, og det betød også desværre, at der ikke rigtig var tid til de store udflugter, men lidt fotosafari blev det alligevel til.

Her er lige et billede af et af bus-skuerne i Kangerlussuaq, som er i langt bedre stand end dem vi har i Nuuk. Selv om bygden ikke rummer mere en ca. 600 indbygger kører der alligevel en rute bus, og der er ligeledes også taxa kørsel.

Her er et af de lokale bus-skure

Jeg havde flere arbejdopgaver rundt i bygden, og de lokale var rigtig venlige til at fragte mig rundt, og det giver selvfølgelig anledning til at snakke om andet end tal og forretningsgange mv. Tage var en af dem, som jeg tilbragte mest tid med. Tage kom til Kangerlussuaq fra Danmark for ca. 18 år siden. Den gang var det pga. arbejde, og som os andre havde han nok heller ikke helt kunne forberede sig på, hvad Grønland er for en størrelse og hvordan er den Grønlandske kultur, men efterhånden som årene er gået er han "groet fast" i Kangerlussuaq.

Kangerlussuaq er en meget isoleret bygd på mange måder. De får skibsforsyninger to gange årligt med meget kort mellemrum et skib i juni og et i september, som tidligere nævnt. Det betyder bygdens beboer er meget venlige til at hjælpe hinanden forsyningsmæssigt. Ligeledes er der heller ikke en fast læge og sygeplejerske i Kangerlussuaq, de kommer kun på visit fra Sisimiut med fast interval. Frisøren kommer også kun med fast interval fra Nuuk, og har et meget lille lokale på Kangerlussuaq Hotel, hvor man så kan blive klippet. Tager fortæller derfor også, at når man bor så isoleret er det vigtigt at man fokusere på de muligheder man har, i stedet for at fokusere på begrænsningerne. Det kender vi også fra Nuuk, men vi får trods alt skib  ugentlig hele året med udtagelse af eventuelle forsinkelser, men der er dog stadig begrænsninger, hvis vi skal sammenligne med danske forhold, hvor det er muligt med dag til dag levering.  


Her er Kangerlussuaq's lokale tele post kontor, og hvis i nu lægger mærke til den lille postkasse på gavlen.....

Kangerlussuaq bære meget klart præg af baggrunds historien om at den tidligere har været Amerikansk base, men det der er særlig interessant er, at der samtidig er et islæt af den grønlandske fanger kultur, som særligt ses en kombination af på billeder herunder.

Kangerlussuaq er også et sted, som byder på et fantastisk dyreliv, herunder ses skindet af en moskusokse, som man er i gang med at garve. Desværre havde jeg ikke mulighed for en Moskus safari

I Juli 2012 havde Kangerlussuaq en frygtelig oversvømmelser

Selve broerne over Watson River overlevede, men i mellem, var der en vej der forsvandt, og en 20 tons gummiged forsvandt i bølgerne. Vejen leder biler fra Søndre Strømfjord til Blackridge eller til Lake Ferguson hvor Radio/TV stationen AFRTS i sin tid lå, blev 12. juli 2012 skyllet væk af voldsomme vandmængder og oversvømmelse i floden; Der var op til 3,5 millioner liter vand i sekundet, på grund af stor afsmeltning af is under sjældent høje sommertemperaturer, og måske var der gået hul på nogle indsøer på indlandsisen

På billedet herunder ses, noget af det område der var oversvømmet, og hvis i trykker billedet op i større format, er der et jerntårn ude i højre side af billedet. I forbindelse med oversvømmelsen fortale en af de lokale ved navn Chris, at det ikke var muligt at se tårnet.

På nedenstående billede, er de igang med genetablering af den ødelagte bro.

Største delen af bygningerne i Kangerlussuaq er barakbygninger fra base-tiden. Bygningen med den gule gavl er et af bygdens andre hoteller og hedder Hotel Tuttu (som på dansk ville betyde Hotel Rensdyr)

 Her er Rustenborg, som i sin tid har været brugt til indkvartering af USAF personale frem til 1992

Her er billeder fra Kirken i Kangerlussuaq

Fordi Kangerlussuaq ligger så langt fra havet og så tæt på indlandsisen, (som ses på nedenstående billede 25 km.) adskiller klimaet her sig betydeligt fra resten af Grønland, klimaet er et typisk fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. Kangerlussuaq ligger over polar cirklen og har et arktisk klima og frost kan forekomme i både juli og august. Nætterne om sommeren er lyse, om vinteren er dagene korte og natten giver gode muligheder for at opleve det fantastiske nordlys. På grund af det udprægede fastlands klima er der om sommeren få nedbørs dage og mange solskinstimer, på en varm sommerdag kan temperaturen komme op på 20 grader. Om vinteren er temperatur under 30 minus ikke usædvanlig. Kangerlussuaq er derfor også et af de koldeste steder i Grønland, hvor man kan bo ifølge Tage.

I dag da danmarks flyveren ankom blev der vild aktivitet i lufthavnen for i går onsdag var man fuldstændig isoleret fra omverden, da der ingen atlantflyvning er om onsdagen. En del af de passagerene som i dag kom til Kangerlussuaq er med for at deltage i Polar Circle of Marathon, som skulle være verdens koldeste marathon på jorden.  Der skulle komme omkring 100 deltager, og en af de lokale grønlænder, som i går kørte mig rundt i Kangerlussuaq fortalte, at der sidste år var flere af deltagerne som måtte til sygeplejersken for at få behandlet forfrysninger, men der var ingen alvorlige skader. På nuværende tidspunkt er der ikke rigtig noget sne i Kangerlussuaq og temperaturen de har seneste par dage  kun ligget lige under fryse punktet. Jeg kan dog understrege, at på trods af at være pakket ind i min Canada Goose jakke frøs helt vild efter min fototur, men jeg havde også efterladt mine sælskindshansker i Nuuk, fordi vejret var +7 grader da jeg rejste afsted, men det har jeg så lært, at næste gang er de fast inventar i kufferten. 

Kunst og kreativitet er noget, som grønlænderne er rigtig gode til, og på min gåtur langs landevejen i Kangerlussuaq møder dette smukke syn mig pludselig.

Nedenstående billede er desværre lidt præget af, den skarpe sol, men formålet var, at vise den flotte moskusokse som er malet på siden af fjeldstykket.

Og her kære læser selveste Julemandens postkasse.....Det er dog ikke den som tidligere har stået i Nuuk, for den skulle efter sine være flyttet til Ilulisat oppe i Diskobugten, men jeg er dog sikker på, at hvis man benytter denne postkasse når brevene også frem til Julemanden.

Takuss herfra