Sidste verdenspremiere på kortfilm om Grønland

Efter de fire første, nye kortfilm fra Visit Greenland,
er vi nu klar til at vise den femte og sidste film i rækken
  

Af Søren Duran Duus
11:22, 25. september 2012

I et mediesamarbejde med Visit Greenland er Sermitsiaq.AG klar til at præsentere den femte og sidste markedsføringsfilm i et nyt kampagnekoncept, Big Arctic Five.
- Den femte film er i virkeligheden den sjette og samlende film på de i alt fem temaer: Mennesker (pionerfolket), is, nordlys, hundeslæde og hvalsafari. Filmen vil i en kortere version blive vist på Jyllands-Postens, Berlingskes og Politikens hjemmesider fra på mandag og i sin fulde længde på halvandet minut på andre målgrupperelevante sites i Danmark, fortæller Ella Grødem fra Visit Greenland.
- Tilmed vil filmen også blive vist i S-toge på Sjælland i fem uger og lidt kortere tid på perronerne i hovedstadsområdet. Speak-stemmen, man hører på filmen, tilhører skuespilleren Nikolaj Coster-Waldau, og musikken leveres atter i samarbejde med bandet Nanook, siger Ella Grødem til Sermitsiaq.AG.

Håber i har nydt nogle af Visit Greenlands flotte kortfilm, eller måske endda i har set dem alle 5. Det blev så den sidste i denne omgang.

Jeg har igen uploadet et link til sidste den sidste kortfilm.

http://sermitsiaq.ag/node/136435

Verdenspremiere på kortfilm nr. 4 om Grønland

Efter de tre første, nye kortfilm fra Visit Greenland
er vi nu klar til at vise den fjerde
og næstsidste film i rækken

Af Søren Duran Duus
13:58, 24. september 2012

I et mediesamarbejde med Visit Greenland er Sermitsiaq.AG klar til at præsentere den fjerde markedsføringsfilm i et nyt kampagnekoncept, Big Arctic Five.

At sejle i Grønland er i sig selv en stor oplevelse, og desto større bliver det, når der dukker en hval op tæt på båden.

- Denne film er optaget og klippet af Ace & Ace i forbindelse med 'A Taste of Greenland 5'-optagelserne i Diskobugten denne sommer. I kortfilmen ser man blandt andet nogle fantastiske optagelser fra oven af en pukkelhval, der kommer til overfladen blandt Ilulissats karakteristiske kæmpe isbjerge, forklarer Visit Greenland om kortfilmen.

Her er linket til anden sidste kortfilm i denne omgang

http://sermitsiaq.ag/node/136363

Verdenspremiere på kortfilm nr. 3 om Grønland

Kære alle jer der følger med der ude. Jeg er lige i tiden på kursus i Danmark og har ret lange undervisningsdage og er derfor en smule bagud i forhold til henvisningen til disse vidunderlige kortfilm, men her er nummer 3 

Efter de to første, nye kortfilm fra Visit Greenland er vi nu klar til,
at vise den tredje film i rækken

Af Søren Duran Duus
11:22, 21. september 2012

I et mediesamarbejde med Visit Greenland er Sermitsiaq.AG klar til at præsentere den tredje markedsføringsfilm i et nyt kampagnekoncept, Big Arctic Five.

Isen i Grønland er ikke til at komme udenom - ikke sådan bogstaveligt, men set fra en turismesynsvinkel. Den tredje film i rækken under markedsføringsrammen Big Arctic Five har netop fokus på indlandsisen, gletsjere og isbjerge i al deres skønhed og storhed.

Som tidligere er det ikke muligt at uploade disse film, men her er link til kortfilmen

http://sermitsiaq.ag/node/136146

Verdenspremiere på kortfilm nr. 2 om Grønland

Efter den første, nye kortfilm fra Visit Greenland er Sermitsiaq AG klar til at vise den næste film i rækken

Af Søren Duran Duus
11:00, 20. september 2012

I et mediesamarbejde med Visit Greenland er Sermitsiaq.AG klar til at præsentere den anden markedsføringsfilm i et nyt kampagnekoncept, Big Arctic Five.
- Hundeslædefilmen her blev optaget i Ilulissats bagland tilbage i marts på en dagslang tur med overnatning ved en hytte, der lå midt i den storslåede intethed, fortæller fotograf og filmmager David Trood til Sermitsiaq.AG.

- Jeg var sammen med en række udenlandske journalister, der var på en presserejse arrangeret af Branding Greenland, og jeg havde så fået til opgave fra Visit Greenland at optage en film, som viser glæden ved at køre på slæde, de smukke landskaber, de stærke hunde og i det hele taget Grønland i den smukkeste vinterdragt.
- Jeg håber, at Sermitsiaq.AG's læsere og andre, der finder vej til filmen, synes om den, og selv får lyst til at køre på slæde en dag. It's once in a life time experience, udbryder den australskfødte, men i Danmark-bosiddende David Trood begejstret.

Da det igen ikke er muligt at uploade selve kortfilmen er der som sidste indlæg lavet et link til ovenstående artikel og selve kortfilmen.

Oplevelsen med slædehundekørsel er et af dem som står på vores "Must try" liste inden vi kunne overveje om vi er færdig med at opleve Grønland.



http://sermitsiaq.ag/node/136052

Isbjørn havde hang til nutella

Den 15 september bragte vores avis en lidt anderledes artikel, som jeg lige ville dele med Jer der læser med derud. For her i Grønland kan isbjørne åbenbart også pludselig få et lavt blodsukker og trang til søde sager:

En sulten isbjørn raserede siriuspatruljens mad-depot

Huset Ørnereden på Ella Ø bør omdøbes til Bjørnereden efter en sulten isbjørn har rumsteret rundt og raseret huset. Ørnereden er et af Siriuspatruljens mad-lagerdepoter i det store naturreservat i det nordøstlige Grønland. Og skaden blev opdaget fem dage før Ella Ø skulle indtage scenen i redningsøvelsen, SAREX 2012.

Derfor måtte siriuspatruljen i gang med at istandsætte og opbygge huset, og skaderne er løbet op i godt 80.000 kroner. Til Politiken er det oplyst, at bjørnen havde raseret for 60.000 kroner.
Isbjørnen har trykket en rude ind og har muntret sig med at rasere rundt, ligesom den har haft et ædegilde af de usædvandlige.

Til Politiken har siruspatruljen oplyst, at bjørnen først har ædt 38 glas nutella som forret, og derefter har den muntret sig med alskens former for konserveres. Og slutteligt har den ædt sig gennem foderet til hundene

http://sermitsiaq.ag/node/135775

 

De ser nu ellers meget søde og fredlige ud her på billedet, men vi må håbe der er nye forsyninger til siriuspatruljen, så deres maver ikke kommer til at "knurre"

 

Kan I have en god aften/eftermiddag derude 

 

 

Her er verdenspremiere på kortfilm om Grønland

Efter indlægget i går med Nordlys i Grønland kan jeg i dag til stor glæde se, at vores avis Sermitsiaq i dag holder verdens premiere på en kort film om Grønland, som er en markedsføringsfilm fra Visit Greenland. Den er optaget i Kangerlussuaq og rummer nogen af de elementer som Grønland kan byde på. Det var ikke muligt, at uploade klippet her på bloggen og Jeg har i stedet valgt at smide et link, så dem der har lyst kan se en lille kortfilm om grønlands naturunivers.

God fornøjelse 

http://sermitsiaq.ag/node/136011

Det dansende nordlys

Nu er der rigtig dansende nordlys kommet, efter vi i august så hvid gullige dansende skyer på himlen var vores opfattelse af nordlyset meget skuffende, men efter søndag aftens helt fantastiske grønlige dansende nordlys, må vi konstatere, at det først er når kulden har arbejdet sig gennem støvlerne, at man endelig tager sig sammen til at løsrive sig fra nordlysets sceneri, flytter fødderne og kommer indendøre igen.

Den videnskabelige forklaring på aurora borealis eller ”Nordlys” er temmelig bøvlet. Men det er ligetil nærmest at falde i svime over det fantastiske skue som dette naturens underværk kan give én.

Her er dog en meget forkortet forklaring af hvad der skyldes det helt fantastiske syn af dansende nordlys.

Nordlys er lys fra atomer og molekyler i 100-300 kilometers højde, der rammes af elektrisk ladede partikler fra en solstorm. Nordlys forekommer oftes i grønlige og rødlige farver og kan bedst sammenlignes med levende lys i vinden eller blafrende gardiner i grønlige nuancer. Grønland er et af de bedste steder i verden at observere nordlys.

Billedet er taget ca. 22.30 d. 16/9-2012 fra vores altan i Asiarpak, Nuuk

 Nordlyset optræder egentlig året rundt, men det ses ikke om sommeren i Grønland på grund af midnatssolen. Det ses oftes omkring midnatstid og opleves bedst på en mørk klar nattehimmel fra september og frem til begyndelsen af april.

Billedet er taget ca. 22.30 d. 16/9-2012 fra vores altan i Asiarpak, Nuuk

 Nordlyset har gennem tiderne været omgærdet i megen mystik, og mange myter har deres oprindelse i dets lys- og farvespil. Inuitternes gamle sagn- som de dog nok mest brugte til at få børnene indenfor og i seng om aftenen- var at nordlys var onde onder, der fløj rundt på nattehimlen.

Billedet er taget ca. 22.30 d. 16/9-2012 fra vores altan i Asiarpak, Nuuk

Andre gamle sagn fra Inuitterne lyder, at når nordlyset danser på himlen, betyder det, at de afdøde spiller fodbold med et hvalroskranie. I dag mener visse folkeslag, at børn bliver særlig intelligente, hvis de er undfanget under nordlysets magiske lysskær.

Billedet er taget ca. 22.30 d. 16/9-2012 fra vores altan i Asiarpak, Nuuk

Myter, sagn eller ej, man holder nok aldrig op med at beundre nordlyset, som det lyser op i de mørke vinternætter. Men den allerførste gang man oplever det udfolde sig i al sin vælde og skønhed, dén kan næsten ikke undgå at stå som noget særligt.


I der følger med på bloggen kan få et lille indblik i nordlyset. Jeg har uploadet en lille video fra youtube, men det er ikke helt det samme som at opleve dette naturfænomen live.

God fornøjelse

Mange polarhilsner 
fra os alle 4 i Nuuk

Er vinteren nær...

Så kom sneen - også til hovedstaden. Idag har et hvidt lag pudder har lagt sig på Store Malene.

Sneen har den seneste tid væltet ned på naboøen Island og begravet flere får under de hvide masser. I Sisimiut har Kong Vinter også vist sig - og i dag kom turen så til Nuuk.
Et kønt, hvidt dække har lagt sig på toppen af Store Malene. Det første varsel om, at vinteren nu er på vej med frostklar himmel, nordlys og skiture ud i det blå.
Særligt vinterligt er det dog ikke på gadeplan. Her har regnen silet efterårsagtigt ned det meste af dagen - og vejrudsigten lover mere ustadigt, gråt vejr.

Ja, det er nærmest ikke til at forstå vi sidste søndag stod og fiskede uden overtøj og, at der ikke var en sky på himlen. Og for snart en måneds tid siden kom vores feriegæster fra Danmark på besøg og fik lov at nyde eftermiddagskaffe og aftensmad på altanen

Men det lyder nok underligt i nogles øre, når jeg kan sige at vi i familien glæder os til  vinter og der kommer masser af sne. Nuuk bliver dækket af det fine sne og alle de farvede hus kommer til at lyse op i bybilledet....Så ubeskrivelig smukt

Polarhilsner fra os alle i Nuuk

Grønlandsk nødrednings helikoptere....

I Grønland må være et permanent nødberedskab, der hele tiden står parat. Folk kommer i nød på alle mulige tidspunkter af døgnet, året rundt. 25 maj 2012 skulle der have været underskrevet en aftale med den danske stat. Grønlands permanente, såkaldte SAR-nødberedskab er en opgave, som den danske stat har ansvaret for. Fra årsskiftet står myndighederne i Grønland reelt uden mulighed for at redde nødstedte til havs med civile helikoptere, f.eks. hvis et passagerskib forliser, eller der sker en ulykke på en rejetrawler.

Staten har påtaget sig at betale hovedparten af udgifterne på godt 30 mio. kr. årligt til operatøren, flyselskabet Air Greenland, ejet af Grønlands Selvstyre. Men endnu er der ingen kontrakt indgået med selskabet. Efter planen skal Air Greenland stille med to moderne, nye redningshelikopterne til afløsning af de to udtjente Sikorsky-redningshelikoptere. Beredskabet dækker et område, der er 50 gange større end farvandene omkring Danmark. - Det er ikke rimeligt, hvis borgerne i Grønland og Danmark ikke bliver behandlet ens, da vi i Grønland indgår i rigsfælleskabet. Det vækker meget bekymret over, at vi snart ikke længere har et civilt søredningsberedskab

Langsom arbejdsgruppe:

Flyselskabet har allerede bestilt to nye moderne redningshelikoptere. Men hvis staten ikke inden længe indgår en kontrakt med Air Greenland, bliver de lejet ud til offshore-aktiviteter i olieindustrien andre steder i verden. Ifølge Berlingskes oplysninger skyldes miséren tilsyneladende, at fire ministerier leger kispus med hinanden i en langsomt arbejdende arbejdsgruppe. Her har folk fra Stats-, Finans-, Forsvars- og Justitsministeriet i mere end ét år diskuteret frem og tilbage uden at kunne finde ud af, hvem der fremover skal betale nødredningstjeneste.

Det der vækker allerstørst harme for mig som dansker bosat i Grønland er, at man fra danmark kender den store debat om storsygehuset i Gødstrup ved Herning, hvor bosatte i bl.a Thyborøn og Haboøer råber op om, at de har langt til det nærmeste sygehus, og straks "fodre man dem med en redningshelikopter for at lukke munden på dem". De kan trods alt starte bilen og køre mod Herning. Denne mulighed er ikke tilstedeværende på nogen måde her i Grønland.

Såfremt sygehusene her i landet ikke kan varetage en opgave, skal man ligelede sendes til rigshospitalet i København. Så jeg synes det mindste de danske ministre kunne gøre var, at få bragt kontrakten om nødhelikoptere i Grønland på plads, og vis borgerne i Grønland, at man gerne vil bevare et godt rigfællesskab og man ikke kun som minister besøger Grønland og lover guld og grønne skove og fik en fin "ferie" ud af det på danskernes regning. 

Det er dybt kritisabelt, at der endnu ikke er fundet en løsning. Det haster med en afklaring, såfremt der fremover skal være et civilt redningsberedskab, som er livsnødvendig.

Takuss

Grønlandske muffediser

Siden de små glasperler blev bragt til Grønland har den grønlandske husflid udviklet sig i forskellige kreative retninger, og perlerne ses i dag anvendt til dels af kvindens nationaldragt, ting til hjemmet som f.eks. lysestager, perleduge og mange andre ting. I Danmark kaldes de små glasperler endda "Grønlandsperler". Jeg har lade mig inspirere af historien bag de såkaldte "Grønlandsperler" og blevet total vild med de meget smukke Grønlandske håndledsvarmere/muffediser med perlemønster, som sælges over alt i byen til meget høje priser. Jeg har nu været i gang med strikkepinde og hæklenålen og selv kastet mig ud i grønlands husflidsarbejde, da jeg er meget overvældet og imponeret af deres kreativitet og måden at udnytte alle ressourcer. De laver alt lige fra smykker i rensdyrknogler, narhvalstænder, moskushorn, smykke sten som findes i naturen. Ligeledes syer de tasker, handske mv. i sælskind og strikker og hækler i moskus og fåreuld og selvfølgelig også andre formere for garntyper. De er simpelthen vokset op med, at udnytte alt på deres fangstbytte og naturens goder. De forstår, at leve med de midler man har til rådighed.

Efter en weekend med manden på arbejde, hvor børnene og jeg har hygget os hjemme blev resultatet disse smukke røde håndledsvarmere med hjertemønster . Det er et super spændende projekt at arbejde med, som nok med tiden vil udvikle sig til design selv, da variationerne af mønstrene i disse håndledsvarmere er uendelige. Og jeg vil selvfølgelig med tiden også fremvise flere modeller.  

Dejligt med nogle små modeller i huset ;-)

Håndledsvarmerne med perlemønster kaldes oftes på Grønlandsk Paffequtit og nogle steder paffimmiut eller tajarutit. Håndledsvarmerene har de sidste 130-150 år været brugt som en del af den vestgrønlandske kvindenationaldragt. De seneste par årtier er det blevet mere almindelige at gå med dem til hverdag, som et slags smykke - dette på trods af, at nogle i begyndelsen var stærkt imod en sådan brug af dele fra nationaldragten.

Håndledsvarmere med perler fortæller om den beklædningsmæssige udvikling, der er sket i Grønland de sidste 200 år. Håndledsvarmere kom til Grønland omkring 1600 tallet. De blev oprindelig brugt af norske og islandske  hvalfangere i en uld version uden perler. De var en meget god og praktisk arbejdsbeklædning, da de varmede rigtig godt og de kunne let skiftes, hvis de blev våde. De grønlandske fanger tog dem også til sig og havde ligeledes stor glæde af dem. Man mener de formentlig er kommet hertil som byttevarer i handel med grønlænderne. Der er en del fotografier på Grønlands Nationalmuseum, hvor man kan se, hvordan de udvikles gennem årene, dateringerne er dog lidt upræcise, men man menere, at håndledsvarmere med perler kom frem omkring 1870-1920 i takt med, at perler blev mere tilgængelige Man ved ikke præcis, hvor håndledsvarmere med perlerne kommer fra, men man har en formodning om, at de kunne stamme fra Norge, da de siden 1800 tallet har brugt noget lignende, med perler som en del af de forskellige festdragter til både mænd og kvinder. Nu til dags bruges de også til hverdag i Norge, som ligeledes er tilfældet i Grønland. I Europa var strik med perler meget på mode i 1700 og 1800 tallet og frem til omkring 1920, hvor det igen gik af mode. Således kan det tænkes, at nogen udefrakommende har bragt teknikken med sig til Grønland, hvorefter de har lært fra sig på private syskoler, der afholdes for de unge grønlandske pige.  Andet norsk perlearbejde, der findes anvendt på ligende måde i Grønland, er perlekraven på den kvindelige vestgrønlandske nationaldragt, der påfaldende minder meget om de såkaldte "brystduge", der i 1800 tallet blev anvendt i adskillige norske kvindefestdragter. Mange missionærer og handelsfokl i 1700 tallet kom fra Norge men siden 1814 boede der ikke længere nordmænd i Grønland, så det stemmer ikke helt overens med hvornår perlekraven og håndledsvarmere med perler vandt indpas og kan derfor blot være tilfældighed. Dermed er det ikke til at vide om Grønlænderne selv har udviklet metoderne til at lave håndledsvarmere med perler og perlekraver, eller om det er et resultat af kontakten med europærende.

Jeg er i hvert fald imponeret og er ikke færdig med at udforske det grønlandske husflidsarbejde til gavn for den mørke arktiske vinter, som venter forude.

Takuss fra os alle i Nuuk