Moviestar.....Ja nogen vil måske tænke, at det er en lidt sjov titel på indlægget, men egentlig kunne den også have haft en titel så kedelig som filmanmeldelse.
I Grønland er man efterhånden ved at prøve filmverden mere af, og de har kastet sig ud i, selv at begynde at producere film optaget heroppe. Det seneste hit er Qaqqat Alannui, som omhandler nogle studenter, som sejler ind i fjorden for at hygge sig nogle dage, men i stedet bliver filmen en blodsprængt gyser oplevelse med Qivitoq, som er fjeldgængere. Vi har selv købt filmen og synes det var ret sjovt at se den, da nogle af optagelserne er fra Nuuk området.
Men det med filmoptagelser i Grønland er nu alligevel ikke helt nyt, for tilbage i 1956 kom filmen Qivitoq til.
Qivitoq er en fortælling om mennesker, der møder modgang, og som må vælge mellem at se den i øjnene og overvinde den - eller bukke under og flygte.
Storfanger Pavia sejler en morgen i sin kajak ind i Frederiksmindes havn. I sit spinkle fartøj har han sejlet den lange vej fra sit hjem det lille udsted Sermelik, for at høre nyt om sin fiskerbåd, der skal komme fra Danmark. Sælen forsvinder fra havet, og Pavia er klar over, at han og alle andre grønlandske fangere må gå over til fiskeri for at opretholde livet. Med interesse ser han båd efter båd aflevere sin last i kolonien.
Koloniskonnerten, der kommer med papirerne på Pavias båd, bringer også den unge danske kvinde Eva Nygaard til Frederiksminde, hvor hun vil overraske sin forlovede læge Erik Halsøe, med sit besøg. Halsøe har imidlertid ikke kunne udholde kulde og ensomhed i det store, ugæstmilde land og har trøstet sig med en dansk sygeplejeske, Kirsten Prage.
Eva Nygaard bliver fuldstændig slået ud og har kun en tanke, at komme bort - hjem. Kolonibestyre Mariboe. der forgæves prøver at undskylde hans opførsel foreslår hende at tage til udstedet Sermelik for at vente på skibslejlighed til Danmark. Her modtages hun af udstedsbestyrer Jens Lauritzen, der lever som den eneste dansker blandt Sermeliks knapt 200 grønlændere og iøvrigt viser sig at være menneskesky, lidt stikken person, som kun dårligt formår at skjule, at hun er højest uvelkommen.
I trods over hans mangel på gæstfrihed går Eva en dag på egen hånd op i fjeldet, men fare vild og bliver reddet af Jens's ven fangeren Pavia der er ude på jagt. Han hjælper hende tilbage til udstedet hvor hun møder Jens der har været i fjeldet for at søge efter hende. I sin vrede over hendes ubetænksomhed befaler han hende at pakke og sejler hende nord på til Ummanaq i sin motorbåd for at nå skibet til Danmark. Det lykkeds imidlertidig ikke, idet de på vejen løber ind i tæt tåge. Efter at have været lige ve at kollidere med et isbjerg, søger de i land igen. Eva er skuffet og i usminkede vendinger siger hun til Jens sin menning om hans opførelse. Det giver frisk luft, og samtidig erfarer Eva, at Jens har et ødelagt ægteskab bag sig, at han er menneske på flugt som hun selv.
Samme aften er der dansemik på stranden i anledning af, at Pavias lillebror Nuka har fanget sin første sæl. Da Eva glad svinger sig i dansen med Pavia bliver hans kæreste Naja , skinsyg og ydmyger ham for hele befolkningen. Imidlertidig bliver dansemikken brat afbrudt af et hundeoverfald på en lille dreng, og da Jens , der må sy adskillige hundebid sammen, opdager, at eva optræder som dygtig sygeplejeske, insistere han på, at hun tager med til Frederiksminde og aflevere drengen på sygehuset.
Pavia er også med, da den nye fiskerbåd er kommet. Pavia er klar over at han taber ansigt, hvis han ikke kommer hjem med storfangst første gang, vil have Jens med ud at fiske med det samme. Halsøe opsøger imidlertid Eva og forsøger at undskylde sig og gøre det godt igen, men hun afviser ham og beder Jens om at komme afsted straks - og i sin omsorg for hende glemmer han Pavia og sejler hjem med Eva.
Eva skal rejse med skibet til Danmark næste dag, men Jens er efterhånden blevet klar over, at han ikke kan undvære hende, og han beder hende blive hos sig. Glad tager han hendes arme, men pludselig står den fortvivlede Pavia i døren. I sin desperation er han taget alene ud at fiske og uden at kende fiskepladserne, og han vender hjem uden fangst. De gamle fanger har let af ham og han er nu umuliggjort på udstedet. Jens forsøger at overtale ham til, at prøve igen og lover ham at hjælpe, men Pavia er for stolt af natur - og om natten flygter han i sin kajak. Nuka opdager ham og slår alarm. Samtidig afbrydes stemningen mellem Eva og Jens. Eva tør ikke tro sine følelser til Jens. Hun ønsker alligevel at tage hjem. Og Jens har ikke tid til at forsøge at overtale hende. Denne gang vil han ikke svigte - det gælder ikke alene hans bedste ven, men hele samfundet. Pavia er på vej ind mod den farlig isfjord, hvor de store isfjelde kommer til sin verden af natur. Stedet hvor ingen frivillig tager hen undtagen Qivitoq'en. Jens og den trofaste Nuka haler dog ind på Pavia, som i desperation flygter op på indlandsisen. Under sit forsøg på at indhente ham styrter Jens ned i en af de mange farlige isspalter. Først da standser Pavia og han og Nuka kommer Jens til undsætning. Rygtet løber fra mand til mand (Kamikpost) i Sermerlik. Pavia har reddet udstedsbestyrerens liv - for første gang er en Qivitoq vendt tilbage til samfundet. Pavia har genvundet hans tabte ansigt og sin Naja.
Men skibet til Danmark er sejlet. Jens går alene op mod sit hus - hvor en kvinde venter på ham. Eva er blevet klar over sine følelsers ægthed og har ladet skibet sejle.
Filmen er af Erik Balling og er en fantastisk rejse ind i den grønlandske naturkulisse og ikke mindst en fascinerede mytologisk sagnverden. Filmen er som den første danske nogensinde nomineret til en oscar efter udgivelse i 1956. Siden da har kun få genset Poul Reichhardt som udstedsbestyreren Jens og ikke mindst filmens spektakulære scenografi på verdens største ø. For selvom Qivitoq har været blandt Nordisk Films mest efterspurgte klassikere, er den aldrig blevet udgivet på VHS og dvd før nu.
Nu tænker i sikker.....Ok en fortælling om en film optaget i Grønland i 1956 hvorfor lige et indlæg om det. Selvfølgelig er det imponeret at man kunne gøre det tilbage i 1956, hvis man kender lidt til kultur, natur og selv øen Grønland. Det kræver meget planlægning, koordination mv. særlig i det nordlige Grønland pga. klimaforhold mv.
Men det interessante ved indlægget og hele pointen vi vil dele med Jer er faktisk, at den 13 årrige dreng, som i filmen spiller Nuka, Pavias lillebror. Hvert år til julehandlen kommer ned i Brugseni som julehjælp til at gå og rydde op, flytte kurve mv. Han bliver kaldt Moviestar, men hedder oprindelig Justus "Nuka" Larsen og er ham som havde rollen som Nuka i Qivitoq tilbage i 1956. Martin og jeg valgte derfor efter som filmen lige er udkommen på dvd, som nævnt tidligere i indlægget, at købe filmen fordi vi synes den kunne være ret sjov at se, men derudover spurgte vi Moviestar om han havde lyst til at signere den medfølgende bog til dvd'en, hvor der faktisk var et billede af den den gange 13 årrige Nuka.
Og han blev så stolt og fortalte, at det var hans første autograf og at han jo kun fik rollen fordi han var den bedst.
Han er stoppet for brugsen i år, og det er spændende om han kommer tilbaget til næste år, for i mellemtiden er der ingen der rigtig ved hvor han opholder sig.
Trods billedet er fra 1956 er smilet og æblekinderne stadig det samme, dog bare i en ældre udgave.
Filmen er helt igennem en klassiker og utrolig smuk film med mange kulturelle episoder som stadig den dag i dag finder sted i Grønland
Menneskernes land - Grønland
Takuss
