mandag den 24. december 2012

Jullimi Pilluaritsi

Kære alle der læser med derude....Jullimi Pilluaritsi eller på dansk Glædelig jul fra os i julemandens land.

Her er lige en live opdatering fra vores juleaften....

I morges stod vi tidligt op for, at tilbringe den vigtig kvalitetstid sammen omkring morgenbordet, som kunne byde på rundstykker og blødkogt æg,  og et kæmpe udvalg af diverse ostespecialiteter. Da klokken nærmede sig 9.30 var det tid til at gøre sig klar, for vi skulle afsted med bussen ind til SANA, som også er nærmere kendt som Dronning Ingrids Hospital, hvor vi skulle tage imod vores allesammens kære julemand, som endelig kom hjem igen til Grønland. 


Solen var endnu ikke helt stået op, men bussen var fyld med forventningsfulde børn og voksne, som alle glædede sig til at byde julemanden velkommen hjem......



I det fjerne kunne vi pludselig begynde, at høre helikopterens propel..... Det var nu....nu kommer julemanden endelig hjem. Og vi ventede alle med stor spænding på, at helikopteren skulle gøre klar til landing samtidig med, at solen begynder at komme til syne i det fjerne.


Efter helikopterlandingen og motoren var slukket løb alle børnene ind til helikopteren for at byde julemanden velkommen hjem....


Her er så lige en venlig vinkende hilsen til jer derude fra vores hjemvente julemand, som også har sin helt personlige stok i hånden, som symbolisere tydeligt, at det er julemanden fra Grønland, for knoppen på stokken er en thulemand i rensdyrgevir.


Her er familien Væggemose Fjordside samlet for at sende jer derude en lille julehilsen fra 24 december 2012, hvor Karen, som er mor til Cyron's kammerat lige tager et familie foto.... Og nu er solen stået op

 Vi skulle også lige tage et lille kig på den fine helikopter inden turen gik videre.


Hov...se lige engang hvad der var på snuden af julemandens helikopter..... Airgreenland VS Nanoq....


Inden turen gik mod Qinngorput igen for at få frokost gik vi lige en tur i gågaden for at betragte de fine is skulpturer med lys i.


Så var vi hjemme i varmen igen, hvor Hr. og Fru Trip trap står og holder øje med, at alt er som det plejer...


Efter frokost med karrysild og rensdyrsylte var tiden inde til at forberede lidt af julemaden.



Der blev lavet waldorfsalat og rødkålssalat


Nogen i familien trængte til en lille lur efter vores gåtur hjem fra byen...Det er hård at være 5 år og tilbagelægge 7 km, når man lige har givet håndtryg til selv julemanden.


Nissmanguaq Iserit......tra lalala.....


Kaffetid og julekalender....Julestjerne og Jul i Valhalla. Det er lige med at nå det hele.




Så frem med lidt julesmåkager og julekonfekt...


Her er vores juletræet klar med med pakker under, men gaveudpakningen må vente lidt endnu, da vores Tuttu står og hygger sig i ovnen. For årets julemiddag byder på et mix af grønlandsk og dansk julemadstraditioner. Rensdyr bov med hvide og brune kartofler, med der tilhørende waldorf og rødkålssalat. Til dessert er der ris ala 'mande. 


Aflsutningsvis synes vi lige i skulle hilse på vores nyeste medlemmer af familien som lyser op midt i solnedgangen.....

 Rigtig glædelig jul til alle jer derude

Takuss fra
os alle 4 i Nuuk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar