mandag den 24. december 2012

Jullimi Pilluaritsi

Kære alle der læser med derude....Jullimi Pilluaritsi eller på dansk Glædelig jul fra os i julemandens land.

Her er lige en live opdatering fra vores juleaften....

I morges stod vi tidligt op for, at tilbringe den vigtig kvalitetstid sammen omkring morgenbordet, som kunne byde på rundstykker og blødkogt æg,  og et kæmpe udvalg af diverse ostespecialiteter. Da klokken nærmede sig 9.30 var det tid til at gøre sig klar, for vi skulle afsted med bussen ind til SANA, som også er nærmere kendt som Dronning Ingrids Hospital, hvor vi skulle tage imod vores allesammens kære julemand, som endelig kom hjem igen til Grønland. 


Solen var endnu ikke helt stået op, men bussen var fyld med forventningsfulde børn og voksne, som alle glædede sig til at byde julemanden velkommen hjem......



I det fjerne kunne vi pludselig begynde, at høre helikopterens propel..... Det var nu....nu kommer julemanden endelig hjem. Og vi ventede alle med stor spænding på, at helikopteren skulle gøre klar til landing samtidig med, at solen begynder at komme til syne i det fjerne.


Efter helikopterlandingen og motoren var slukket løb alle børnene ind til helikopteren for at byde julemanden velkommen hjem....


Her er så lige en venlig vinkende hilsen til jer derude fra vores hjemvente julemand, som også har sin helt personlige stok i hånden, som symbolisere tydeligt, at det er julemanden fra Grønland, for knoppen på stokken er en thulemand i rensdyrgevir.


Her er familien Væggemose Fjordside samlet for at sende jer derude en lille julehilsen fra 24 december 2012, hvor Karen, som er mor til Cyron's kammerat lige tager et familie foto.... Og nu er solen stået op

 Vi skulle også lige tage et lille kig på den fine helikopter inden turen gik videre.


Hov...se lige engang hvad der var på snuden af julemandens helikopter..... Airgreenland VS Nanoq....


Inden turen gik mod Qinngorput igen for at få frokost gik vi lige en tur i gågaden for at betragte de fine is skulpturer med lys i.


Så var vi hjemme i varmen igen, hvor Hr. og Fru Trip trap står og holder øje med, at alt er som det plejer...


Efter frokost med karrysild og rensdyrsylte var tiden inde til at forberede lidt af julemaden.



Der blev lavet waldorfsalat og rødkålssalat


Nogen i familien trængte til en lille lur efter vores gåtur hjem fra byen...Det er hård at være 5 år og tilbagelægge 7 km, når man lige har givet håndtryg til selv julemanden.


Nissmanguaq Iserit......tra lalala.....


Kaffetid og julekalender....Julestjerne og Jul i Valhalla. Det er lige med at nå det hele.




Så frem med lidt julesmåkager og julekonfekt...


Her er vores juletræet klar med med pakker under, men gaveudpakningen må vente lidt endnu, da vores Tuttu står og hygger sig i ovnen. For årets julemiddag byder på et mix af grønlandsk og dansk julemadstraditioner. Rensdyr bov med hvide og brune kartofler, med der tilhørende waldorf og rødkålssalat. Til dessert er der ris ala 'mande. 


Aflsutningsvis synes vi lige i skulle hilse på vores nyeste medlemmer af familien som lyser op midt i solnedgangen.....

 Rigtig glædelig jul til alle jer derude

Takuss fra
os alle 4 i Nuuk

onsdag den 19. december 2012

Tid til Julehilsen

Efter, at vi i familien har været plaget af sygdom sygdom og atter sygdom har bloggen "været lagt lidt på is", men nu er det vist tid til at indhente noget af alle de oplevelser vi har foretaget os den seneste tid.

 Torsdag d. 13 december "Luciadag" var der arrangeret Luciaoptog i Melanies skolepasning. Omkring middagstid skulle de først gå Luciaoptog på Nuuk Imeq, som er vores øl og sodavands fabrik i byen. De tapper Tuborg og Carlsberg produkter mv., så det ikke skal fragtes færdigt fra Danmark. Efter deres fine optog blev der serveret sodavand til dem alle. Bagefter gik turen tilbage til skolepasningen, hvor de sidst på eftermiddagen skulle gå et fint Luciaoptog for alle forældrene, som kunne komme til eftermiddagskaffe. Luciasangen blev sunget på grønlandsk og dansk, og i kan tro de rigtig har øvet.

Her er Luciaoptoget færdig og så skulle der lige tages billeder af den fine Luciapige. Og praktisk nok er det batteri fyrfadslys hun står med i hånden.
Fredag d. 14 om morgenen var turen så kommet til denne smilende og stolte Luciadreng også med batteri lys i hånnden. Der var indbudt til fælles morgenmad i børnehaven Mikisooq, hvor alle Smølferne havde øvet sig til et flot Luciaoptog i børnehaven og vuggestuen. De sang også rigtig smukt både på grønlandsk og dansk. 


Da optoget var færdigt skulle der tages et gruppebilled, og selvom han ser en smule mut ud kan jeg da lige fortælle, at da vi stolte forældre stod nærmest ovenpå hinanden for at tage billede begyndte de smukke Luciasmølfer at give ekstra nummer.... Det var så smukt.
Fredag eftermiddag var vi til julehygge hos Deloitte med gløgg, æbleskiver og hvad der ellers høre til et rigtig julearrangement. Og ja nu bor vi jo i julemandens land...så under vores hyggelig lille juletræ havde den kære julemand også lige været forbi med gaver til børnene. Inden turen gik vi forbi Brugseni så Cyron og Melanie kunne aflevere deres julesokker i kiosken efter anbefaling i avisen fra julemanden. 

3. søndag i advendt var det tid til at kigge forbi Brugseni, for at hente sin julesok, for vores allesammens julemand havde været forbi at fylde julesokker op.....Og tja....vi var ikke de eneste her i Nuuk, som læser avisen. For der var hundredevis af julesokker, og de var næsten ens allesammen, så vi startede i hver vores ende indtil vi fandt dem der stod Cyron  og Melanie i


Her ser vi Cyron, som har drillenissen Aqqaluk på besøg.... Og jeg si'r bare sikke en drillenisse, som smider ris under sengen, hænger underbukser i juletræet, skumfiduser i skoene og farver mælken blå.

Men Cyron synes det var super hyggeligt med Aqqaluk's besøg.


Her er så familiens lille nissepige....


Der har også været tid til at få bagt lidt julesmåkager...


3. søndag i advendt bød også på julehygge, hvor der blev serveret husets nissers yndlingsdrik. Varm kakao med skumfiduser....


Man kan jo bare se på ham den lille nisse her hvor glad han ser ud.....


Nissefar ligner også en som nyder sin eneste fri weekend i december med et smil på læben....


Og nissepigen Melanie med kakao og æbleskiver



Siden starten af december er byen blevet pyntet en del med udendørs julebelysning, hvor den dominerende grønlandske julestjerne, som i tidligere indlæg er blevet omtalt. Men det har udviklet sig i løbet af måneden. Så i den bydel vi bor i nu er døbt Mini Las Vegas og folk tager bussen kun for at til Qinngorput og se juleudsmykning. Vi har derfor valgt at vise et lille udsnit af de mange juleudsmykninger.



Det er super hyggeligt, og specielt fordi vi ikke har så mange lyse timer i døgnet. På nuværende tidspunkt er der solopgang omkring 10.30 og solnedgang igen omkring 14.30. Vi nyder de mange smukke farvenuancer himmel har på denne årstid. Det er ubeskriveligt smukt og næsten ikke til at gengive på billeder. Når mørket kommer kan vi bare nyde den smukke julebelysning og hyggelige stemning byen ellers byder på.






Rigtig glædelig jul til alle jer som læser med derude.

Takuss fra Nuuk

søndag den 2. december 2012

I Julemandens land.....

Kære alle læser glædelige første søndag I advent,


Julen er specielt festlig i Grønland. Den fejres med mange levende lys og et hav af de for Grønland karakteristiske, rød-orange julestjerner, som ses i alle vinduer i private hjem og offentlige bygninger. I byerne tændes lysene på juletræerne 1. søndag i advent, hvilket giver anledning til ekstra hygge hos de fleste familier med juleklip, gløgg og julegodter. I Grønland er det traditionen, at julestjerner og anden juleudsmykningen først fjernes 06. januar, Hellig Tre Kongers dag.


Så tæt på Nordpolen har Grønland lidt eller ingen dagslys på denne tid af året.
Nord for polarcirklen ser man ikke solen i mange måneder af året, og i den sydlige del af Grønland er det kun få timer midt på dagen man ser solen over fjeld toppene, så de lysende julestjerner fra vinduerne i offentlige bygninger, butikker og folks private hjem er oplivende i den mørke julemåned.




De orange julestjerner er så udbredte, at der I nogle lejlighed, ved vinduerne er en stikkontakt installeret til at kunne trække strøm til de orange julestjerner. Det er der dog ikke i den lejlighed vi bor i, men der er sat kroge i vindueskarmen til, at julestjernerne kan hænge i.






Hvorfor de samme julestjerner hænger i vinduerne over hele byen, har jeg fundet grønlændernes svar på ”Ellers tror folk jo, at du er jehovas vidne”. Vi følger de grønlandske traditioner og har derfor hængt stjerne i alle vinduer i lejligheden.

Især om aftenen, når himlen er sort, er julestjernerne synlige. Da lyser de op over hele byen som orange pupiller i husenes vinduer.

Ud over de traditionelle julestjerner er altaner og vinueskarme udsmykket med alle former for blinkende lyskæder og figur, og med den knirkende sne under pigskoen er det fantastisk smukt, at gå en tur og betragte de mange flotte juleudsmykninger rund omkring i hele byen i skæret af det grønne nordlys som danser på den mørke frostklare stjernehimmel.

Glædelig december til alle jer derude
her fra julemandens land.